OL-bryder stadig tosset

Ara Abrahamian, der under OL blev så tosset over dommerkendelserne, at han nægtede at modtage sin bronzemedalje, fortsætter sin kamp mod det internationale forbund.

Den svenske bryder Ara Abrahamian, der under OL blev så tosset over dommerkendelserne i sin semifinale, at han nægtede at modtage sin bronzemedalje, fortsætter sin kamp mod det internationale brydeforbund (Fila).

Og han får nu hjælp af det svenske brydeforbund, der i samarbejde med fire svenske jurister med speciale inden for idræt forbereder et sagsanlæg mod Fila.

Man vil have Fila til at give dommerne fra kampen livstidskarantæne og give bryderen 3,8 millioner kroner i erstatning.

Den svenske bryder har tidligere fået den internationale sportsdomstols ord for, at Fila burde have behandlet hans protest umiddelbart efter semifinalen, hvor den blev indleveret.

 

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve