Kronprins Frederik fortsætter i IOC

Kronprinsen fortæller, at han tager otte år mere i den internationale olympiske komite.

Kronprins Frederik tager otte år mere i IOC. Her ses han ved sit valg for otte år siden med daværende IOC-præsident Jacques Rogge. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Siden oktober 2009 har den danske tronarving, Kronprins Frederik, siddet i den internationale olympiske komite – den øverste autoritet bag de olympiske lege. Til september udløber hans otte-årige periode, men det betyder ikke, at han stopper.

Kronprins Frederik oplyser, at han tager en periode mere – altså otte år – i IOC, når den nuværende periode slutter. Valget ligner en formalitet for kronprinsen, da IOC-præsident Thomas Bach ved flere lejligheder har lovprist kronprinsens olympiske arbejde.

Meldingen fra kronprinsen kom mandag formiddag i forbindelse med et arrangement på Bagsværd Rostadion, hvor Salling Fonden donerede 50 millioner kroner til Team Danmark.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve