SPORTSDAGEN Vejen til Rio går gennem Rumænien

Kvindernes håndboldlandshold indleder OL-kvalifikationen med en kamp imod Rumænien i aften.

Australiens Grandprix træning (Formel 1)

Kl. 06.30, 3+

Kevin Magnussen er tilbage i Formel 1. Tidlig fredag morgen kører han de første omgange på banen i Melbourne, hvor han kørte sig til sit hidtil største resultat i karrieren.

Dengang blev det til en andenplads for Magnussen. I mellemtiden er gået to småturbulente år inde og ude af motorsportens bedste selskab, men nu er den 23-årige dansker altså tilbage i motorsportens fineste selskab.

Too good �� @renaultsportf1 #teambanana

Et billede slået op af Kevin Magnussen (@kmagofficial) den

Det er en Magnussen fuld af selvtillid, der sætter sig i sin gule Renault-racer fredag morgen (som man tydeligvis kan se på det herligt selvironiske billede herover). Ikke mindst fordi holdets bil klarede sig mere end hæderligt i testløbene, der blev afholdt på banen i Barcelona forud for sæsonen.

Magnussens bil kunne ikke følge med de allerhurtigste, men den viste sig som en af formel 1-feltets mest holdbare biler.

Champions League-lodtrækning (fodbold)

Kl. 12.00, Eurosport 1

I fodboldens mest prestigefulde klubturnering trækkes der fredag ved frokosttid lod til kvartfinalen. Otte hold er altså i bowlen, når Champions League rykker et skridt nærmere finalen.

Sidste års vinder, Barcelona, er en af de klubber, der stadig er med, og holdet har altså fortsat muligheden for at blive det første hold til at vinde turneringen – under sit nuværende navn – to år i træk.

Introducing the #UCL quarter-finalists! #Wolfsburg #RealMadrid #Atletico #Benfica #PSG #Barcelona #bayern #mancity

Et billede slået op af @uefachampionsleague den

Danmark – Rumænien (Håndbold, kvindernes OL-kvalifikation)

Kl. 18.50, DR1

Det er nu, det gælder for de danske håndboldkvinder. Nu, de skal levere, hvis de vil løfte arven efter dansk håndbolds gyldne generationer. Det er nu, de skal kvalificere sig til OL.

Vejen til Rio begynder nemlig fredag aften, og går gennem Rumænien.

I Aarhus tager Klavs Bruuns Jørgensens mandskab imod det hold, der for bare tre måneder siden slog Danmark ud af ottendedelsfinalen ved VM. Rumænien med storspilleren Cristina Neagu i centrum er forretten på weekendens OL-menu, der de to følgende dage byder på Montenegro og Uruguay.

Hele herligheden kan du se på DR1.

Indendørs-VM (Atletik)

Kl. 19.05, DR3

Mens håndboldkvinderne tager endnu en tørn inden for - som de jo altid gør - gør atletikken anslag til at rykke ud i det fri. Men ikke uden et sidste brag under tørre tagkonstruktioner.

Indendørs-VM i atletik er nemlig i gang – det begyndte faktisk i nat (og du kan se genudsendelsen fra kl. 17.20 og frem til vi går på direkte kl. 19.05) – og vi har sendt vores egen Henrik Liniger og Christian Munk Petersen til atletik-festen i Portland i USA, hvorfra duoen de næste tre dage vil sende lidt over 19 timers direkte fjernsyn hjem til os.

Desværre er der kun en enkelt dansker med ved VM i Portland. Det er 60 meter hækkeløberen Andreas Martinsen, der skal i aktion natten til søndag.

Men lægger man de rød-hvide briller på hylden, er der mange andre atleter at se frem til. I flæng kan nævnes Dafne Schippers, den hollandske supersprinter på vej til at blive verdens hurtigste, Jennifer Stuhr i kvindernes stangspring og verdensrekordholder Renaud Lavillenie i mændenes stangspring.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: