ANALYSE Wozniackis dyre lærepenge Down Under

Australian Open har været et skæbnesvangert bekendskab for Caroline Wozniacki.

Caroline Wozniacki tager et selfie med Rafael Nadal forud for årets Australian Open. (Foto: Issei kato © Scanpix)

Den danske tennisstjerne har oplevet livet på den hårde måde ved årets første Grand Slamturnering, Australian Open. Lektier danskeren i årets udgave skal vise hun har lært af, hvis hun skal gøre alvor af ambitionen om at vinde Australian Open.

2006 – Den fatale finale

I årene fra 2004 til 2006 arbejder Caroline Wozniacki sig i rekordfart fra bunden til toppen af verdensranglisten for juniorer. En brandvarm januardag står hun for første gang i en af de finaler, hun fra det første slag i Køge Tennis Klub drømte om, finalen i Australian Open. Juniorturneringerne i de fire Grand Slamturneringer spilles i kategorien op til 18 år, så at det danske tennistalent i en alder af bare 15 år er noget, der bemærkes i den internationale tennisverden.

I finalen mod russeren Anastasia Pavlyuchenkova kører alt efter aftalerne mellem Caroline Wozniacki og farmand Piotr, der dengang som i dag er manden, der laver det taktiske oplæg inden datteren skal på banen. 6-1 vinder Wozniacki første sæt, men så er det slut med den rosenrøde fortælling. Noget går galt i en kamp, der ikke blev sendt på TV. Efter at have tabt andet sæt kan Piotr Wozniacki ikke holde sig fra at tage kontakt til datteren, hvilket ikke er tilladt. Han følger ikke dommerens henvisning om at stoppe samtalen med datteren, og bliver bortvist fra banen. Situationen er helt og aldeles usædvanlig, antallet af kampe Caroline Wozniacki har spillet uden tilstedeværelsen af far Piotr kan tælles på ganske få hænder. Enkelte gange har de forsøgt at finde en måde, hvorpå datteren kunne rejse alene, men hurtigt har de erkendt, at planen kun fungerede i teorien, og far Piotr har aflyst kalenderen for igen at komme datteren til undsætning.

Tredje sæt af finalen i Australian Open pigesinglefinalen bliver et af den slags Caroline Wozniacki gerne vil glemme, hurtigt. Uden øjenkontakt og de bekræftende gestikulationer fra trænerboksen er danskeren i vildrede, hun har ingen anelse om, hvad hun skal stille op. Hun taber finalen og forlader Australian Open med det mest smertefulde nederlag i karrieren.

2009 – Mødet med en mur af modstandere

Tre år senere er Caroline Wozniacki allerede godt i gang med at etablere sig som en af tennissportens helt store stjerner. Top-100-drømmen er blevet indfriet og danskeren har formået at drille nogle af verdens bedste spillere. Endnu har Caroline Wozniacki meget at lære på øverste niveau, det må hun en varm aften under Melbournes nattehimmel sande. På Rod Laver Arena er danskerens kamp blevet udvalgt til aftenkampen. Lidt fordi tennissporten er ved at få øjnene op for Wozniacki, mest fordi modstanderen er Jelena Dokic fra Australien. En spiller der spillemæssigt er på niveau med danskeren, men rutinemæssigt et klasser over.

Wozniacki spiller blændende i kampens indledning og har et sublimt fokus. Et fokus der i høj grad handler om at abstrahere fra de 15.000 fanatiske fans, der på alle tænkelige måder forsøger at opildne deres landsmand til at levere et comeback. Selvom danskeren har været helt og aldeles overlegen i matchens indledning, så virker hun til at tage den helt unikke stemning på et af verdens største stadions til sig. Hun glemmer det Piotr Wozniacki havde prædiket inden kampen, at bevare fokus. Jelena Dokic, der i første sæt var reduceret til statist, lugter blod og begynder, båret af publikum, at finde det spil ingen troede hun længere havde i sig. Da australieren og publikum først er tændt er danskerens flamme slukket. Endnu et smertefuldt nederlag, endnu en omgang dyre lærepenge for Caroline Wozniacki.

2011 – Pointet der punkterede perfektionen

I 2011 stiller Caroline Wozniacki op til Australian Open som en sand superstjerne. Finalepladsen ved US Open i 2009 har understreget, at danskeren er den lysende stjerne i gruppen af unge spillere, der bejler til at overtage tennistronen fra Kim Clijsters, Justine Henin og Serena Williams. Ydermere overtog Wozniacki i slutningen af 2010-sæsonen førstepladsen på verdensranglisten, hvilket skaber en enorm opmærksomhed omkring danskeren, der i Melbourne er seedet som nummer 1.

Med en skræmmende fysik har Caroline Wozniacki opbygget et rygte på WTA-touren som spilleren der ikke kan slides ned. Selvom hun spiller mange turneringer, taber hun kun sjældent tidligt i turneringerne. Det virker som om sejre avler selvtillid og flere sejre, hvilket igen er med til at intimidere modstanderne yderligere. I kvartfinalen kommer et tydeligt eksempel på, hvordan danskeren i årene siden nederlaget til Jelena Dokic er gået fra talent til topspiller. Mod den forsvarende mester fra French Open, Francesca Schiavone, er danskeren udfordret mod en spiller, der har variation i alle spillets elementer som sit speciale. En skærende kontrakt til Wozniackis stilsikre spillestil med masser af lange dueller og ofte forudsigelige løb langs baglinjen.

I en kamp der bølger frem og tilbage taber danskeren første sæt og er udfordret på tålmodigheden, da den finurlige italiener gang på gang driver hende rundt på Rod Laver Arena. Én ting Schiavone har undervurderet er det løbepensum, hun selv træder ind på banen med. Det er stort –men Wozniackis er større. Stille og roligt æder danskeren italieneren op og spiller sig i karrieren første semifinale ved Australian Open.

Den bliver et deja-vu fra nederlaget året forinden i fjerde runde i Melbourne mod kineseren Li Na. I modsætning til kvartfinalen har Wozniacki taget ved lære af ikke at lade modstanderen diktere spillet. Med en anderledes offensiv attitude tvinger danskeren den lidt tunge kineser ud på løbeture, der aldrig giver udbytte. 6-3, 5-4 og dansk matchbold virker til at være den perfekte semifinale. Men én bold, bare en vender det hele. Matchbolden bliver ikke bare tabt, den tabes på en passiv tilgang fra Wozniacki. Den tilgang hun resten af kampen indtager, hun har svært ved at ændre på tingenes tilstand, og nu er det hele tiden hende der halter efter, forgæves. Til trods for det ingen skam er at tabe en semifinale i en Grand Slamturnering, så er det uden tvivl en fortvivlet og skuffet dansker der flyver ud af Melbourne.

2012 – Påvirket af Piotr

Året efter semifinalen var forventningerne enorme til Caroline Wozniacki. I medierne er de kritiske ryster om danskerens manglende evne til selv at skabe kampene for alvor begyndt at tage fart. Desuden bliver Wozniacki konstant konfronteret med, hvordan hun har det med at indtage førstepladsen på verdensranglisten i over 60 uger uden at have evnet at vinde en Grand Slam.

Især Piotr Wozniacki har svært ved at håndtere mediernes kritik. Delvist derfor forsøger han egenhændigt med en at ansætte en ny træner i teamet. Fremover skal han sammen med den anderkendte spanske træner Ricardo Sanchez transformere danskeren til en mere offensiv spiller. Kvartfinalenederlaget til den senere vinder Kim Clijsters er, isoleret set, godkendt, men samarbejdet med Ricardo Sanchez ligger i ruiner. Spanieren har under Australian Open været den bedst betalte bolddreng i byen. Han forsøger at give Piotr Wozniacki gode råd, men datteren føler sig ikke fortrolig med spanieren og samarbejdet ophører kort efter turneringen.

2012-sæsonen byder på flere forgæves forsøg på at skabe et team af trænere omkring Caroline Wozniacki. Hver gang viser det sig, at kombinationen mellem far og datter er så stærkt et led, at en tredje person ikke for alvor formår at få sat et markant aftryk. Og mærker en markant træner, at han ikke kan påvirke en proces, så forsvinder han naturligt hurtigt igen.

2014 – Hej hej Høgstedt

To år senere tropper Caroline- og Piotr Wozniacki op med en ny træner i Melbourne. Denne gang en de begge kender indgående, svenske Thomas Høgstedt. Som mangeårig ven af familien virker han som det bedste bud på en træner, der har evnen til at komme med input og ideer uden at træde hverken far eller datter over tæerne. Svenskeren kommer direkte fra et trænerjob, hvor han har overtaget cheftrænerrollen hos Maria Sharapova efter russerens far. Det har over to år ført to Grand Slamtitler med sig og en solid placering i top-3. Alt virker til at være i den skønneste orden.

Noget er dog ikke helt, som det skal være. Efter et skuffende nederlag i tredje runde til spanieren Garbine Muguruza forlader Caroline Wozniacki lynhurtigt Melbourne. Det er kun yderst sjældent danskeren nyder at opholde sig i turneringsbyen, når hun er slået ud. New York er en undtagelse. Det går så stærkt, at Caroline Wozniacki ikke når at aftale med Thomas Høgstedt om, hvor og hvornår i verden de næste gang skal mødes. Svenskeren antager han kan tage ferie, når han ikke hører fra danskeren, der dog opfatter det ganske anderledes. I modsætning til Høgstedt, der har stor rutine med at overholde aftale og lave skabeloner, så har Wozniacki normalt far Piotr med, der kommer lige præcis, når det passer hende.

Dårlig kommunikation bliver udadtil årsagen til bruddet med Høgstedt, der var tilknyttet i små tre måneder og næppe for alvor nåede at påvirke processen. Umiddelbart efter bruddet med Thomas Høgstedt proklamerer Piotr Wozniacki, at de i fremtiden ikke vil ansætte en ny træner. Caroline Wozniackis træner er og bliver farmand Piotr.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: