Serena lykønsker Kerber med fortjent sejr

- Jeg er så glad på dine vegne, sagde Serena Williams efter finalenederlag til Angelique Kerber i Australian Open.

Serena Williams hang ikke med hovedet efter det overraskende finalenederlag til Angelique Kerber i Australian Open.

- Angie, tillykke. Du gjorde det så flot. Du leverede det bedste spil ved turneringen. Jeg er så glad på dine vegne, og jeg håber virkelig, at du nyder dette øjeblik, sagde den topseedede amerikaner, der seks gange har vundet den australske grand slam-turnering.

Du leverede det bedste spil ved turneringen. Jeg er så glad på dine vegne, og jeg håber virkelig, at du nyder dette øjeblik.

serena williams, usa.

Serena Williams står stadig noteret for 21 grand slam-titler og kunne med en sejr i Melbourne have tangeret tyske Steffi Grafs 22 grand slam-titler i damesingle, som er rekord i tiden med professionel tennis.

Kerber: Det er helt vildt
For 28-årige Angelique Kerber var der til gengæld tale om den første grand slam-triumf i karrieren.

- Denne aften er min drøm gået i opfyldelse, lød det fra tyskeren efter sejren på 6-4, 3-6, 6-4.

Da den sidste bold var færdigspillet, kastede hun sig ned på banen og jublede.

- Jeg har arbejdet hårdt gennem hele livet, og nu står jeg her som grand slam-vinder. Det er helt vildt, fortsatte Angelique Kerber.

Søndag mødes de to topseedede Novak Djokovic og Andy Murray i mændenes finale i Australian Open.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: