VIDEO Caroline Wozniacki: "Uden filter"

DR Sporten var med bag kulisserne, da Wozniacki i fredags fik overrakt den danske OL-fane.

Peter Møller fulgte Wozniacki hele dagen.

Som 9-årig drømte Caroline Wozniacki allerede om at blive professionel tennisspiller.

Det er for længst blevet en realitet, og i går fik hun overrakt den danske OL-fane af Kronprins Frederik.

LÆS OGSÅ: VIDEO Sådan blev Wozniacki Liverpool-fan

Peter Møller fulgte Caroline Wozniacki på dagen, hvor hun gav et indblik i livet som verdensberømt tennisspiller.

Det kræver blandt andet, at hun kun er hjemme i Danmark et par uger om året.

- Lige nu bor jeg i en kuffert, som jeg rejser rundt med, fordi jeg spiller forskellige tuneringer.
Så jeg ved ikke rigtig, hvor jeg kommer til at bo, når jeg er færdig. Forhåbentlig er der stadig nogle år endnu, siger Caroline Wozniacki til DR.

Klar til OL

Wozniacki fortæller også, at hun er opsat på at vinde en OL-medalje med hjem til Danmark.

Derfor er det en stor ære for Wozniacki at bære den danske fane.

LÆS OGSÅ: VIDEO Wozniacki: De andre skal frygte mig

Første gang Caroline Wozniacki deltog i OL, var i 2008 i Beijing, hvor Joachim B Olsen bar den danske fane.

Selv om Caroline Wozniacki tidligere har været verdens bedste kvindelige tennisspiller, ligger hun i dag nummer 18 på verdensranglisten.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: