Franske Adrian Mannarino producerede en stopbold ved en ATP-turnering i Rom, der var noget nær umulig at returnere.

Tilskuerne til kampen mellem franske Adrian Mannarino og Pablo Cuevas ved den igangværende ATP-turnering i Rom var vidne til en bold helt ud over det sædvanlige.

Franske Mannarino diskede nemlig op med et slag, der var næsten umulig for Cuevas at returnere. Mannarino sendte en stopbold over nettet med så meget spin, at den røg tilbage over nettet uden at Cuevas nåede at få ketcheren på bolden.

Havde Cuevas imidlertid været hurtig nok, ville det lige præcis i dette tilfælde have været tilladt, hvis han havde lænet sig ind over nettet og slået til bolden.

Men pointet gik til Mannarino, som dog endte med at tabe kampen i to sæt. Han kan dog altså bryste sig af at have leveret noget nær det perfekte tennisslag.

Se det vilde slag i videoen over artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: