Den danske tennisstjerne vil ikke rangere OL højere end Grand Slam-turneringerne.

Normalt er der fire store turneringer for Caroline Wozniacki. De hedder Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open. Men i år er der tilføjet endnu en stor turnering til programmet – den hedder OL.

Og de fem turneringer rangerer Danmarks bedste tennisspiller som lige store.

- Jeg lægger dem på samme niveau. Det er alle sammen store turneringer, og det er nogle, jeg gerne vil gøre det godt i, siger Caroline Wozniacki til DR Sporten.

Der er dog den store forskel på OL og de fire andre turneringer, at OL kun ligger hvert fjerde år, mens de fire Grand Slam-turneringer finder sted hvert år, og det gør de Olympiske Lege lidt mere specielle.

- Det er klart, OL er kun hvert fjerde år, så jeg vil gøre det, så godt jeg kan, og så håber jeg, det er nok til at vinde en medalje, siger Wozniacki.

Australian Open sluttede den 31. januar, og her blev Wozniacki slået ud i første runde, French Open spilles fra den 22. maj til den 5. juni, Wimbledon er fra den 27. juni til den 19. juli, OL er fra den 5. til den 21. august, og US Open spilles fra den 29. august til den 11. september.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: