Wozniacki tæver hviderusser i Mexico

Caroline Wozniacki havde ingen problemer med hviderusseren Olga Govortsova i første runde i Monterrey.

(Foto: Issei kato © Scanpix)

Caroline Wozniacki fik en blid start på turneringen, da hun onsdag aften dansk tid med forsinkelse trådte ind i WTA-turneringen i Monterrey.

Verdensranglistens nummer 83, Olga Govortsova fra Hviderusland, ydede nemlig ikke meget modstand i en kamp, som danskeren vandt med 6-1, 6-2 efter godt en times arbejde.

I anden runde venter et møde med kroaten Mirjana Lucic-Baroni, der aktuelt rangerer som nummer 71.

Wozniackis førsterundekamp skulle egentligt have været i gang natten til onsdag, men vedvarende regnvejr i den nordmexicanske by tvang arrangørerne til at udsætte kampen i mere end et halvt døgn.

Forsinkelsen betyder, at Wozniacki ikke får nogen hviledage, hvis hun går hele vejen til finalen, som hun er seedet til.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: