preload loader
Louise Bjerregaard

Louise Bjerregaard er vært i Aftentour på DR1.

Foto: DR Sporten © DR Sporten

 

Skrevet af: Jens Gjesse Hansen

 

Følg Touren i Aftentour

02. jul. 2006 14.02 Tour de France Opdat.: 02. jul. 2006 23.02

Kindkys og kulørte trøjer er bare en lille del af programmet Aftentour, der bliver sendt hver aften under Touren på DR1.

Hvis du vil være helt opdateret på, hvad der sker i verdens hårdeste cykelløb, er Aftentour et must.

Hvor de fleste tv-stationer siger farvel, når dagens vinder er kåret, går Aftentouren et skridt længere.

- Vi 'flytter' etapen fra målstregen hen til rytternes hoteller og kommer rundt de steder, man normalt ikke ser, siger DRs sportschef Olav Skaaning Andersen.

Programmets vært er Louise Bjerregaard, og hun får besøg af forskellige cykeleksperter undervejs i Touren. Ekspertkommentator Alex Pedersen er med hver dag, når Touren for alvor åbner op efter den første hviledag den 9. juli. I Frankrig samler reporterne Søren Reedtz, Niels Christian Jung og Maja Rosager op på dagens etape og den videre udvikling i begivenhederne.

Holdet bag Aftentour

Niels Christian Jung

Niels Christian Jung
Funktion: TV-reporter
Tour-erfaring: Var til min første Tour i 1992, hvor legendariske Miguel Indurain vandt.

Største tour-oplevelse: Da Bjarne Riis vandt løbet i 1996 og erobrede tronen efter Miguel Indurain. Specielt Riis-sejren på Hautacam er for mig et magisk øjeblik i cykel-sportens historie.

Søren Reedtz

Søren Reedtz
Funktion: Tv-reporter
Tour-erfaring: Jeg har været reporter i Frankrig de seneste to år, og fra 2001-2003 arbejdede jeg på DR Sportens tour-redaktion i København

Største tour-oplevelse: Naturligvis Bjarne Riis's fantastiske sejr i 1996 - en tour, der blev fulgt fra sofaen. Som reporter i Frankrig har det største været 9. etape til Mulhouse i 2005, hvor Michael Rasmussen i den prikkede bjergtrøje kørte først over stregen. Samme dag blev Team CSC's tysker Jens Voigt nummer tre, og det var nok til at overtage den gule førertrøje efter selveste Lance Armstrong.

Maja Rosager - Tour2006

Maja Rosager
Funktion: TV-reporter
Tour-erfaring: Det er første gang, at jeg dækker touren på nærmeste hold i Frankrig, og jeg glæder mig helt vildt til at opleve en af verdens største sportsbegivenheder så tæt på.

Største tour-oplevelse: Da "Ørnen fra Herning" giver alle andre baghjul og vinder Tour de France i 1996. Den sommer var jeg lige blevet student, og indimellem alle festerne plejede jeg tømmermænd foran tv-skærmen og cyklede med over alle bjergene hele vejen til Paris.

Alex Pedersen - Tour2006

Alex Pedersen
Funktion: Cykelekspert og tidl. verdensmester
Tour-erfaring: I min tid som sportsdirektør på Team CSC var jeg til touren i tre år. Derefter har jeg dækket Tour de France som cykelekspert på DR - i år er tredje gang.

Største tour-oplevelse: Da Laurent Jalabert vandt 4. etape i Tour De France 2001. Jalabert var kommet til vores hold i begyndelsen af året, og vi havde fået et wildcard til Touren. På 4. etape angreb US Postal, Telekom og ONCE i forplejningen og de kørte væk med ca. 30 ryttere. Bjarne og jeg sad i bilen og var fuldstændig nede.
Vi talte om, vi skulle vende bilen og køre tilbage til Danmark, for vi kunne ikke forestille os, at det skulle blive særlig sjovt at være i Frankrig de næste tre uger. Det eneste vi kunne gøre var at sende hele holdet frem og jagte udbryderne.
Efter 60 km intensiv jagt fik 15 ryttere kontakt med de 30 forreste. Iblandt de 15 var Laurent Jalabert, som kørte lige forbi de forreste og stak af. Han fik følgeskab af Ludo Dierckxsens fra Belgien. De fik aldrig mere end 30 sekunders forspring, men de holdt til mål, hvor Laurent vandt spurten.
Bjarne og jeg var ved at springe ud igennem taget på bilen af glæde. Det var virkelig en dag, hvor jeg oplevede hvor hurtigt tingene kan skifte i cykling. Det var også en dag hvor Laurent Jalabert viste sin helt utrolige klasse. Han var blevet p.... sur over, at de tre hold angreb i forplejningen, og han ville bare vise dem.
Da Touren var færdig havde han vundet to etaper og bjergtrøjen. Det var stor klasse! 

Louise Bjerregaard

Louise Bjerregaard:
Funktion:  Vært på AftenTouren
Tour-erfaring: Dette års Tour de France er mit sjette i træk. I 2001, 2005 og igen i år som vært i studiet i TV-Byen. Årene 2002-2004 dækkede jeg Touren fra Frankrig, hvor jeg hver dag sammen med produceren var ude at finde et nyt sted, der egnede sig som location for vores udsendelse. Forhandle med lokale og myndighederne om tilladelse til at stille op, låne strøm osv.

Største tour-oplevelse:
Der er utrolig mange oplevelser og indtryk fra de seneste fem år, men blandt de oplevelser der virkelig står frem er naturligvis min første Tour i Frankrig (2002). At opleve den særlige stemning der er i en målby, i selve målområdet hvor man følger rytterne ude på ruten på tv-skærme og alle pisker rundt og gør klar til at løbe ned til målstregen lige så snart feltet nærmer sig, de legendariske tinder - hvor det er et helvede at nå frem pga. trafik og smalle bjergveje der er lukket af og proppet med glade tilskuere og motionister der gasblå i hovedet kæmper sig op af de 21 hårnåle-sving på Alpe d’Huez i 30 graders varme.

Den største enkeltstående oplevelse er helt klart Touren 2003; Jakob Piils sejr på 10. etape fra Gap til Marseille. Jeg havde feber og var forkølet de dage, så jeg sad og skrev på aftenens manuskript på et hotel værelse i Marseille og så etapen på fransk TV. Da Piil og Sacchi nåede alene frem til opløbsstrækningen sad jeg helt alene og råbte og skreg af skærmen. Jeg var i Bourg-en-Bresse året før, hvor Piil var i samme situation og tabte etapen fordi han gled ud af pedalen, så det ville ikke være til at bære hvis det skete en gang til - og det gjorde det som bekendt ikke. Det gav både mig og resten af DR’s hold et kæmpe løft at Piil som den første dansker siden 1996 vandt en etape.

Lene Ugilt Hansen - Tour2006

Lene Ugilt Hansen
Funktion: Redaktør på AftenTouren
Tour-erfaring: Jeg har været på tour-holdet de seneste 6 år. Først som reporter på tour-redaktionen i København - derefter lavede jeg tour-sammendrag og de seneste tre år har jeg været redaktør på AftenTouren.

Største tour-oplevelse: Set med danske briller selvfølgelig Riis i 1996 - men internationalt må det være Armstrongs indtog i tour-universet og hans syvårige dominans. Med en ekstrem målrettethed satte han sig fuldstændig på tour-tronen - og har samtidig spredt interessen for cykelsporten ud i de fjerneste kroge. Og så gør det jo heller ikke noget, at han ser lidt godt ud...

Kristine Andersen Haarby Tour2006

Kristine Haarby
Funktion: Producer på AftenTouren
Tour-erfaring: I år er syvende gang jeg producerer AftenTour.

Største tour-oplevelse: Det må så afgjort være i 2002, hvor vi for første gang ryk-kede AftenTouren ud af studiet i tv-byen og ned til Frankrig, hvor vi producerede alle udsendelserne på en ny location hver dag. Det var både meget sjovt, lærerigt og hårdt at være med til.
Som tv-seer var højdepunktet i 1989, hvor Greg Lemond gjorde comeback efter en livstruende jagtulykke og på den afsluttende enkeltstart hentede Laurent Fignons forspring og sikrede sig den samlede tour-sejr med en margin på sølle 8 sekunder...

 

Send eller anbefal link

 

Følg etaperne live

DR dækker alle Tour-etaper live i tekst på dr.dk/tour samt på P3, hvor Henrik Fallesen og Henrik Liniger kommenterer løbet fra de franske landeveje.

 

Aftentour med Reedtz

Aftentour på DR1 samler op på Tour de France hver aften.

 

Tophistorier lige nu

Kevin Magnussen jagter oprejsning i Kina

14. apr. 2014 20:56Formel 1

Kevin Magnussen håber, han kan genfinde trygheden med McLarens bil i weekendens grandprix.

 

Bakenga sikrer femtepladsen for Esbjerg

14. apr. 2014 20:54Superliga

Esbjerg vandt 1-0 i Farum over FC Nordsjælland, hvor Mushaga Bakenga blev matchvinder.

 

Esbjergs træner jubler på en meget skidt dag

14. apr. 2014 22:41Superliga

Niels Frederiksen vil have fire point mere, inden han kigger opad i Superliga-tabellen.

 
 
 

Aftentour med Reedtz

Aftentour på DR1 samler op på Tour de France hver aften.

 

Seneste nyheder

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Tour de France

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.