VIDEO Finn 'Beton': Man må jo bare holde fast i mikrofonen

Finn 'Beton' Jensen leverede en takketale af den slags, der gjorde indtryk på folk.

Det var en i offentligheden aldeles ukendt person, der leverede aftenens mest populære - og længste - tale ved Sport 2014 i Herning.

Finn Jensen med tilnavnet Beton vandt Årets Talentpris for sit arbejde med at udvikle netop det i Dansk Sejlsportunion, og da han først indtog scenen, havde han meget på hjerte.

- Når man nu får sine femten minutters fame, så må man jo tage dem og bare holde fast i mikrofonen, sagde han efterfølgende.

1401 Finn Beton

Her kan du høre DR Sportens interview med Finn Beton Jensen kort efter afslutningen på Sport 2014.

At han syntes at have en næsten uudtømmelig liste med personer, der skulle takkes, blev også bemærket på Twitter.

Selv hans rodede frisure gjorde indtryk på seerne.

Finn 'Beton' Jensen gjorde tydeligvis også et stort indtryk på i hvert fald en af DR Sportens medarbejdere.

Hovedpersonen havde dog mere travlt med at dele den glæde, han føler i arbejdet med de unge sejlere.

- Når man oplever, at man gør noget ved deres selvværd, uanset om de vinder en guldmedalje eller bare flytter sig fra a til b. Når man kan mærke, at de begynder at tro lidt mere på sig selv, og jeg har været inde over det, så er jeg glad, siger han om sit arbejde.

Med prisen, der uddeles af Team Danmark og Dansk Supermarked, følger 25.000 kroner, som kan bruges til indkøb i sidstnævntes forretninger.

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve

    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: