VIDEO Polak vinder speedskating med minimalt forspring

Zbigniew Brodka vandt mændenes 1500 m med tre tusindedele af et sekund.

Polske Brodka vandt guld med kun tre tusindedele af et sekund ned til Koen Verweij.

Der måtte ekstra decimaler til for at afgøre mændenes finale i 1500 m speedskating.

Polske Zbigniew Brodka kørte tredjesidste heat i tiden 1:45.006 og stod utålmodigt og ventede på sidelinjen med den foreløbigt bedste tid inden allersidste heat.

Her var hollandske Koen Verweij af mange forventet som den oplagte udfordrer til guldet.

Langt hen i løbet haltede Verweij lidt efter Brodkas mellemtider, men mod slutningen fik hollænderen virkelig fart i skøjterne. Efter 1500 m bragede han ind over streget i det, der lignede nøjagtigt samme tid som Zbigniew Brodkas.

Derfor måtte der ekstra decimaler til for at måle forskellen på de to løbere - og den måling kårede polakken som den hurtigste. Sølle tre tusindedele af et sekund foran Verweij, der var tydeligt skuffet over sølvmedaljen.

Canadiske Denny Morrison vandt bronze, 'hele' 22 hundrededele efter Brodka. Se hele stillingen her.

Se dramaet under Koen Verweijs løb i videoen øverst i artiklen. Zbigniew Brodkas vinderløb kan du se i vidoen herunder.

WEBOL Speed Skating tæt finale 2

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve