Vinter-OL 2014 i Rusland

For første gang siden sommerlegene i 1980 skal Rusland afvikle et OL-arrangement. Badebyen Sotij er blevet tildelt De Olympiske Vinterlege i 2014.

Jubel i den russiske lejr efter beslutningen om at lægge Vinter-OL 2014 i Sotij (Foto: Sergie Karpukhin © Scanpix)
Spørgsmålet er, om russerne kan finde en lige så genial maskot i 2014, som 1980-maskotten Misha?

Det bliver den russiske badeby Sotij, der skal afvikle De Olympiske Vinterlege i 2014. Det besluttede de 119 medlemmer af den Olympiske Komité på et møde i Guatemala By i nat.

Sotij, der ligger mellem Sortehavet og Kaukasus, vandt kapløbet over den sydkoreanske by Pyeongchang og østrigske Salzburg. Salzburg gled ud allerede efter første afstemning.

Det er første gang siden sommerlegene i 1980, at Rusland får et OL-arrangement.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder: