Gå til dr.dk/stopselvmord
dr.dkundervisningstop selvmord
 
Brevkassen svarer

Pige, 14 år:
”Har besluttet, at det skal være slut nu”

Jeg kan ikke klare livet mere. Jeg har ingen forældre, bor i pleje, hvor min lillebror har det skidt. Jeg er blevet mobbet alle år - og meget mere.

Nu kan jeg ikke mere. Kan ikke overskue noget. Ingen af mine veninder forstår mig. Er der en vej ud - er det psykolog eller hvad?

(Redigeret af redaktionen)


Livslinien svarer:

”At få hjælp til at leve"

Tak for din mail.

Du skriver, at du ikke kan klare mere. Du har ingen forældre, du bor i pleje og føler ikke, at dine veninder kan forstå, hvor svært du har det. Det lyder som om, det er rigtig svært at være dig lige nu.

Det er vigtigt, at du ikke går alene med din tunge tanker, og det er vigtigt, at du finder nogen, som du kan tale med om, hvordan du oplever livet lige nu.

Tal med din plejefamilie
Du skriver, at du er i plejefamilie. Jeg ved ikke nok om, hvordan du har det med din plejefamilie, men det er vigtigt, at du får talt med de voksne, som skal tage sig af dig, og at du fortæller dem, at du lige nu føler, at livet er så svært.

Jeg tænker, at din beslutning om, at det skal være slut nu, er et udtryk for, at du ikke ved, hvordan du skal få hjælp til at leve dit liv – et liv, som lige nu føles tungt og svært.

Sig det til din lærer
Du kan også tale med din lærer om, hvordan du har det. Din lærer vil kunne hjælpe dig til at få kontakt til skolepsykologen eller sundhedsplejersken, hvis din lærer skønner, at det vil kunne hjælpe.

Du må ikke gå alene med dine tanker. Dem skal du have hjælp til at arbejde med, så du kan begynde at opleve flere dage, hvor livet mærkes rart og hermed få tankerne om at slutte livet på afstand.

Du skal vide, at du altid kan ringe ind til Livslinien, hvis du har brug for eller lyst til en anonym samtale. Sammen med en af Livsliniens rådgivere kan du tale om, hvordan du kan få den hjælp og støtte, som du må have brug for lige nu.

Alle gode tanker fra

Livslinien
 
Se klip om unge pigers tanker
Anna Lynge fra Girltalk.dk fortæller om unge og deres tanker om selvmord.
  Den svære samtale
Guide til den svære samtale
Lær hvordan man kan tale åbent om selvmord ...
  Krisehjælp
Find mere hjælp
Se hvordan du finder hjælp til at få hjælp udefra ...
Mere viden på dr.dk
Den menneskelige psyke
Debat om depression
Stress
UngOnLine
Den svære ungdom
SKUM - Interaktive fortællinger
Læge om unges mistrivsel
 
Til toppen    Du er her: dr.dk/stop selvmord
     © Copyright DR 2005. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.