Tal med dit barn om alkohol

Det handler om kommunikation. Hvis forældrene ikke forstår, hvorfor de unge drikker og de unge ikke ved, hvad forældrene mener om deres drukvaner, opstår problemerne.

Når de unge taler sammen om, hvor meget de drikker hver, har rigtig mange en tendens til at overdrive. Ligesom de også ofte tror at de andre drikker mere end de egentlig gør, forklarer Rune Schmidt, der er projektkoordinator i Komiteen for Sundhedsoplysning og en del af Ung Dialog, hvor han tager ud på skoler og får de unge til at diskutere alkohol og fester.

Sæt klare grænser
Der er overraskende mange unge, der er i tvivl om, hvad forældrenes holdning til alkohol er, oplever Rune Schmidt. Og det er uheldigt, da erfaringen fra Ung Dialog er, at de fleste unge faktisk er mest trygge ved at vide, hvor meget deres forældre synes de må drikke, også selvom forældrene slet ikke synes ungerne må drikke. Mange unge giver udtryk for at forældrene ikke har talt med dem om alkohol. Måske synes forældrene at de har talt med deres børn, men ungerne kan opleve det anderledes.

Lad de unge kende din holdning
Rune Schmidt forklarer at det vigtigste er, at de unge kender forældrenes holdning til alkohol, og at de ved at de kan hente hjælp hos mor og far, hvis der er behov for det.
- Selvfølgelig gør de unge ikke alt, hvad deres forældre siger, men de forholder sig til det. Hvis de har en aftale med forældrene om at de må drikke en enkelt genstand eller to, så kan det godt være at de drikker tre eller fire øl, men de drikker ikke 10 som nogle af dem uden grænser, måske kan finde på , forklarer han.
Genstandsgrænser virker og det samme gør hjemkomsttidspunkter, understreger Rune Schmidt. Hvis de unge har en aftale om at komme hjem på et bestemt tidspunkt, så drikker de også mindre.

Lav alkohol-aftaler med dit barn tidligt
Rune Schmidt foreslår at forældrene i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger sætter rammer, og laver aftaler med deres børn allerede i 6. - 7. klasse, for hvis de unge først kommer op i de større klasser og er begyndt at drikke alkohol, så kan det være rigtig svært for dem at acceptere en tilbagerulning af, hvad de må og ikke må.
Sig det på den rigtige måde
Der er mange unge der er nervøse for, hvad der sker, hvis de bliver taget i at drikke alkohol. Både hvis de ikke har en aftale med deres forældre om, hvor meget de må drikke, eller hvis de har forbud.

Det er svært for forældrene at kommunikere, at ungerne ikke må drikke eller kun må drikke et par enkelte genstande og samtidig lade dem vide, at de skal ringe hjem, hvis de er for fulde og har brug for hjælp, erfarer Rune Schmidt.
Mange unge er bekymrede for konsekvenserne, hvis de skal hentes, fordi de er blevet for fulde. Det de er mest bekymrede for er, at de ikke får lov til at se de venner, de har været sammen med. Der for er Rune Schmidts råd til forældrene:
- Snak med børnene om, hvordan de vil håndtere det, hvis det nu skulle ske at de selv eller en ven fik brug for hjælp. De unge ved godt at det er deres eget ansvar, hvor meget de drikker og hvem de er sammen med. Men hvis det går galt, vil de meget gerne vide at de kan få hjælp, hvis der er behov for det - enten til dem selv eller deres venner.

De drikker for venskabernes skyld
De unge drikker generelt ikke for smagens skyld eller for den biologiske rusvirkning, det er samværet med vennerne der tæller, vurderer Rune Schmidt. De unge bruger bl.a. alkohol som et symbol på deltagelse i det sociale fællesskab og ingen drikker alene.  Det er ikke velset, hverken i grundskolen eller i gymnasiet. De unge bruger i høj grad også alkoholen til at signalere modenhed, og til at skabe en kønsidentitet (eller måske mere præcist en anerkendt kønsidentitet).

De unge skal ikke drikke hjemme
Nogle forældre holder fast i at deres børn skal lære at drikke hjemme, men jeg mener at dette rammer væsentligt forbi målet, da de unge ikke lærer at håndtere fuldskaben som forældrene ønsker, i stedet lære de at kunne lide smagen af alkohol, siger Rune Schmidt.

Kilder
Balvig, Holmberg & Sørensen: Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet, Jurist- og  økonomforbundets forlag 2005
M. Järvinen og J. Østergaard: Forældreregler og unges alkoholforbrug. I: P. Gundelach & M. Järvinen (red.) unge, fester og alkohol, akademisk forlag 2006