preload loader
Se video Læs mere
partygirls

Når de populære unge fester, så skal der også drikkes.

Foto: Colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Det værste er at blive lukket ude

27. sep. 2011 06.04 Sundhed

Som forældre er noget af det værste, man kan forestille sig, at ens barn holdes ude af fællesskabet med de andre venner. Men hvad nu, hvis det sker, fordi man forbyder sit teenagebarn at drikke alkohol til fester?

Vennerne er vigtige, når man er teenager.
Det ved alle forældre, og derfor kan det også være ualmindeligt svært at stå fast på, at poden ikke må ryge eller drikke. Mange forældre frygter at det vil udelukke den unge fra fester og andre fællesskaber.

- Man ved ikke præcis, i hvor høj grad  alkohol fungerer som adgangsbillet. Men det er karateristisk, at de såkaldt populære unge, der er med til festerne, også er de mest risikoorienterede og dem, som føler sig mere modne. Man oplever også, at  de populære unge, lægger afstand til andre unge ved at holde fester, hvor alkohol og rygning bruges som tegn på modenhed. Og de, der ikke deltager, bliver omtalt som barnlige og set ned på, og det giver et stort drikkepres, forklarer specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm.

Bliver apatiske
Jakob Demant er forsker ved Center for Rusmiddelforskning og er blandt andet medforfatter til  undersøgelsen om unges festmønstre, Unge, Fester og Alkohol (2006), hvor man kortlagde adfærden i en række 9. klasser. Han forklarer:
-Det tankevækkende er, at mange forædre i dag ikke er bange for, at deres barn drikker sig fuld eller ligger og brækker sig i en grøft på grund af druk. Forældrene virker til gengæld mere bange for at miste tilliden til deres barn, hvis de sætter grænser - og derfor bliver de mange gange apatiske i stedet for.

-De er bange for at agere, fordi de så bryder deres egen forestilling om, at man gerne vil have tillid til sit barn. Forældre vil gerne uddanne deres børn til at blive voksne, selstændige mennesker - men når det drejer sig om at opdrage dem til at administrere dét at drikke alkohol, så trækker forældrene sig ofte helt tilbage, og så tror børnene fejlagtigt, at så er der ingen regler.

Vær ikke bange
Jakob Demant mener ikke, at forældre skal frygte dét at opstille en række regler for deres børn. 

- Der er ingen tvivl om, at dét at drikke til fester kan være med til at holde de unge væk fra fællesskaber. Men det betyder ikke, at de unge bliver holdt ude alene fordi der bliver sat grænser for, hvor meget de unge må drikke. Især ikke hvis disse regler deles af flere forældre, så der dermed kommer flere unge, som har regler med til festerne. På denne måde kan de unge også læne sig mere op af hinanden. Forældrenes regler kan dermed også være med til at støtte de unge i at modstå drikkepresset til festen - lidt på samme måde som, når voksne kan bruge dét at skulle køre bil til at afslå at drikke alkohol til en sammenkomst.

Send eller anbefal link

Læs også

 
ligenupaadrdksundhed

Sæt rabarber på menuen

Nu er tiden inde til at plukke havens rabarber. Brug dem som tilbehør til kylling eller fisk, som is eller i den gode gamle trifli. Find fristende opskrifter her.

 

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Stræk dig til en god eksamen

Så er det snart eksamenstid. Og hvis du hører til dem, der for tiden sidder bøjet over bøgerne, så er effektive strækøvelser for ryg og nakke en rigtig god ting.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Alkohol > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.