Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
p piller

Foto: Colourbox

 

Lagt på af: Dorthe Boss Kyhn

 

Ny anbefaling om brug af p-piller

10. jun. 2011 06.00 Sundhed

Institut for Rationel Farmakoterapi anbefaler nu praktiserende læger at udskrive en ældre generation af p-piller som førstevalgspræparat til nye brugere. Det kan komme til at betyde en omlægning af hele p-pilleforbruget, skriver Dagens Medicin.

Tusindvis af nye p-pillebrugere må fremover indstille sig på, at de skal debutere med at tage ældre typer piller. Det bliver konsekvensen, hvis de praktiserende læger følger nye anbefalinger fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), som advarer mod, at risikoen for at få blodpropper er dobbelt så høj, hvis kvinderne tager de nyere p-piller fra tredje og fjerde generation, end hvis de holder sig til p-piller fra anden generation.

To nye registerstudier offentliggjort i British Medical Journal (BMJ) bekræfter en stor dansk undersøgelse fra 2009 om risikoen ved at bruge p-piller, og det får IRF til at anbefale, at læger udskriver et af de syv præparater fra anden generation, som er på det danske marked.

P-pillerne er delt op i generationer efter deres indhold af hormoner. Der findes ingen danske opgørelser over, hvilke mærker af p-piller de praktiserende læger udskriver som førstevalgspræparat, men ser man på det samlede p-pilleforbrug i Danmark, er det i dag kun hver sjette p-pillebruger, som får præparater fra anden generation.

I de netop offentliggjorte registerstudier fra USA og England bliver kun anden generation og fjerde generation sammenlignet. Ser man på den danske undersøgelse fra 2009, som professor Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalets gynækologiske klinik er førsteforfatter på, viser resultaterne, at p-pillebrugeres risiko for venøse blodpropper er en faktor 2, faktor 3,6 og faktor 4 for henholdsvis anden, tredje og fjerde generation, hvis man sammenligner med kvinder, der ikke tager p-piller. Tallene skal ses i lyset af, at risikoen for en blodprop for ikke-brugere er tre for hver 10.000 kvinder pr. år.

Praktiserende læge Bjørn Krølner har skrevet de nye anbefalinger for IRF. Han forklarer, at IRF hele tiden har anbefalet anden generation til unge kvinder, men at der med de nye undersøgelser fra BMJ er kommet mere vægt bag anbefalingerne.

Send eller anbefal link

 

ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Sådan finder du dig en sund kæreste

Nyt dating-bureau, Sportdate.dk, har set dagens lys. Her kan du vælge en kæreste med store muskler, eller nøjes med at finde dig nogle nye zumba-venner.

 

Hvordan får jeg min mand med til parterapi?

Hvad gør man egentlig, hvis det kun er den ene part i et parforhold, der gerne vil gå i terapi?

 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Behandling

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.