Social skævhed koster sygehuse
27. jan. 2012 07.00 SundhedSocial skævhed koster en håndfuld supersygehuse - hvert år. Lavtuddannede og fattige er nemlig mest syge og koster ekstra i behandlingsudgifter. Og de ekstra udgifter er enorme, har sundhedsøkonom Jes Søgaard netop udregnet til tænketanken Lighed i Sundhed
Danskere med lav uddannelse og dårlige levevilkår koster på alle fronter mere end de bedre stillede. Merudgiften kunne finansiere en håndfuld supersygehuse, skriver Dagens Medicin.
For staten koster social ulighed 30 mia. kr. i ekstra sundhedsudgifter og 10 mia. kr. i ekstra overførselsindkomster. Altså 40 mia. kr. Og derudover er der så 24 mia. kr. i tabt produktion. Hvert eneste år.
Sådan ser bundlinjen ud, når økonomerne regner på, hvad de svageste grupper i samfundet koster i merudgift for samfundets kasser.
Jes Søgaard, sundhedsøkonom og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, er manden bag de nye tal, som han præsenterer i et oplæg til deltagerne på første dag i tænketanken Lighed i Sundhed. Han påpeger, at de enkelte poster ikke kan lægges sammen til ét beløb, der kan spares på en gang, fordi nogle af pengene er de samme - eksempelvis udløser en sygemelding på arbejdspladsen både en ekstra udgift for staten i overførselsindkomst og derudover tabt produktion for en virksomhed.
-Jeg tror, der er meget større skjut ulighed i sundhed, end vi tror, for det har vist sig at være mere, end vi troede, når vi er begyndt at undersøge det, forklarer Jes Søgaard.
Ifølge ham er det meget sjældent, at den statistiske entydighed er så stor, som når man sammenligner sundhedsniveauet hos svage grupper med de bedre stillede.
For Jes Søgaard er der ikke tvivl om, at der er mange penge at spare og bruge til noget bedre, hvis sundhedsvæsenet og politikerne sætter kræfterne ind, hvor der er allermest brug for det.
-Jeg synes, at de 30 mia. kr., som de svage grupper koster ekstra i behandling, kunne bruges på f.eks. tidlig opsporing af sygdomme, fordi det ofte er lavindkomstgrupper, der kommer for sent til lægen, siger Jes Søgaard som en opfordring til tænketanken.