preload loader
Se video Læs mere
akupunktur

Alternativ behandling er blevet stadig mere udbredt på afvænningsklinikker, skriver Ugeskrift for Læger.

Foto: Colourbox

 

Redigeret af: Dorthe Boss Kyhn

 

Send eller anbefal link

Nåle og massage populært i afvænning

03. okt. 2011 06.00 Sundhed

Lidt over halvdelen af de danske rehabiliterings- og rusmiddelinstitutioner anvender alternativ behandling. Akupunktur, meditation og massage er mest udbredt. I mindre omfang anvendes en række andre alternative behandlingsformer, f. eks. mindfulness, psykodrama og kraniosakral terapi. Det viser en undersøgelse i Ugeskrift for Læger.

Brug af såkaldt komplementær og alternativ medicin (KAM) er ifølge ugeskriftets undersøgelse øget markant i den vestlige verden gennem de seneste 20 år, og der bliver i stigende grad etableret enheder for integreret behandling inden for sundhedsområdet i mange lande.

I Danmark er andelen af befolkningen, der har anvendt KAM, øget fra 23 procent i 1987 til 45 procent i 2005, og 22,5 procent havde i 2005 benyttet KAM inden for det seneste år.
Massage, akupunktur og zoneterapi harher været de hyppigst anvendte former.

Forskning om brug af KAM inden for det danske sundheds- og behandlingsvæsen er dog begrænset, skriver Ugeskrift for Læger. Der er foretaget undersøgelser, hvor man har kortlagt brugen af KAM på danske sygehuse, men hele rehabiliteringsområdet er kun meget sparsomt undersøgt herhjemme.

Dette på trods af at man i såvel nationale som internationale studier peger på, at brugen af KAM er stigende blandt mennesker med kroniske sygdomme, og den derfor kan forventes at spille en rolle i fremtidens rehabiliteringsindsatser.

Undersøgelsen peger endvidere på, at interessen for KAM gennem en årrækkehar været stigende i befolkningen såvel som blandt sundhedspersonale, kan have flere årsager.
Tendensen kan tolkes som et udtryk for en shoppingkultur blandt patienter eller som en manglende accept af menneskets vilkår og den moderne medicins begrænsninger.

Et stigende ønske fra patienters side om selv at spille en aktiv rolle i behandling af sygdom/vedligeholdelse af helbred kan også spille en rolle i den forstand, at en del KAM-metoder i deres behandlingsfilosofi indebærer mange muligheder for en aktiv patientrolle.

Dette perspektiv kan ifølge undersøgelsen tænkes at være af særlig relevans for rehabiliterings- og rusmiddelområdet, hvor patientens egen aktive, fortløbende indsats netop anses for at være vigtig.

 

ligenupaasundhed

Sæt rabarber på menuen

Nu er tiden inde til at plukke havens rabarber. Brug dem som tilbehør til kylling eller fisk, som is eller i den gode gamle trifli. Find fristende opskrifter her.

 

Motion giver god forbindelse mellem krop og sind

Det er vigtigt, at du får motion – også hvis du har en psykisk sygdom. Fysisk aktivitet forbedrer nemlig forholdet mellem krop og tanker.

 

Få gang i sexlivet efter fødslen

Er der dødt i dobbeltsengen efter familieforøgelsen? Så få sexologens gode råd til, hvordan der kommer liv i lagnerne igen.

 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

Vores liv: Hos Lægen
Onsdag kl 18.00 på DR1
Læs om programmerne

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Behandling > Alternativ behandling

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.