preload loader
Se video Læs mere
akupunktur

Akupunktur er ikke mere alternativt, end at rigtig mange læger også udfører det.

© colourbox

 

Redigeret af: 

 

Send eller anbefal link

Akupunktur kan man faktisk dø af

16. maj 2011 09.51 Sundhed Opdat.: 16. maj 2011 11.33

Akupunktur er normalt en ufarlig behandlingsform, der også udøves af en del læger. Men som enhver anden behandling kan den medføre utilsigtede hændelser og i sjældne tilfælde dødsfald.

Ugeskriftet.dk - Ugeskrift for Læger på nettet - beskriver et tilfælde af svær, dobbeltsidet pneumothorax - en tilstand, hvor luft trænger ind i brysthulen udefra og får lungerne til at kollapse. Dette tilfælde endte ikke dødeligt, og der er ikke rapporteret om akupunktur-dødsfald i Danmark, men fra udlandet kendes flere tilfælde.

Akupunktur er igennem de senere år blevet mere og mere anerkendt som behandling af mange lidelser, og der findes i dag mindst 850 læger, der tilbyder akupunktur, og flere end 500 ikke-lægeuddannede akupunktører. I 2007 ophævede Sundhedsstyrelsen kravet om autorisation for at udøve akupunktur, fordi styrelsen antager, at akupunktur ikke bringer patienternes helbred i påviselig fare.

Men det er altså ikke helt rigtigt, at akupunktur ikke kan være farligt. Erfaringer fra udlandet viser, at den hyppigste akupunktur-relaterede dødsårsag er pneumothorax - sammenfald af lunger. En anden livstruende komplikation er hjertetamponade - væskeansamling i hjertesækken - efter punktering, men begge hændelser ses meget sjældent i forbindelse med akupunktur.

Der er desuden også rapporteret om skader på blodkar, lever, nervebaner, chok, infektion og blødninger i forbindelse med akupunktur.

Artiklens indhold er revideret 14. juni 2011.

 

ligenupaasundhed

Guide: Sådan får du den perfekte pinse-picnic

Når solen skinner, og den lune brise kildrer i håret, så er vi alle sydeuropæere. Hvad er mere oplagt end at spise i det fri? Find tips og ideer her.

 

Motion giver god forbindelse mellem krop og sind

Det er vigtigt, at du får motion – også hvis du har en psykisk sygdom. Fysisk aktivitet forbedrer nemlig forholdet mellem krop og tanker.

 

Få gang i sexlivet efter fødslen

Er der dødt i dobbeltsengen efter familieforøgelsen? Så få sexologens gode råd til, hvordan der kommer liv i lagnerne igen.

 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

Vores liv: Hos Lægen
Onsdag kl 18.00 på DR1
Læs om programmerne

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Behandling > Alternativ behandling

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.