Gal eller genial - to sider af samme sag

Stor kreativitet og et skrøbeligt sind synes ofte at følges ad, og det er måske ikke tilfældigt. Svenske forskere har fundet ændringer i hjernen på meget kreative mennesker, som svarer til noget, de kender fra sindslidende.

Tænk på Mozart, Einstein eller van Gogh - eksemplerne på ualmindeligt kreative mennesker, hvis psyke også var mere end almindeligt kompliceret, er talrige.

Nu giver svenske forskere fra Karolinska Instituttet i Stokholm et bud på, hvordan det kan hænge sammen.
Dybt inde i vores hjerner ligger et område, kaldet thalamus, der sorterer og filtrerer de indtryk, der rammer os via vore sanser. Kun det, der får lov at passere thalamus, når frem til hjernebarken og dermed til vores bevidsthed. Cellerne i thalamus bruger stoffet dopamin til at kommunikere med hinanden, et stof, som indgår i mange andre processer i hjernen, og som kan påvirke vores tanker og vores adfærd.

Cellerne sender dopamin ud til andre celler, der har særlige 'modtagere', såkaldte dopaminreceptorer. Antallet af disse receptorer ser ud til at have betydning for thalamus' evne til at filtrere - jo flere receptorer, jo stærkere filter.

Har man færre dopaminreceptorer i sin thalamus end andre, synes man derfor at være knap så god til at filtrere og begrænse sanseindtrykkene. Det gælder for eksempel for mennesker med skizofreni, og forskerne mener, at det manglende filter er medvirkende årsag til de hallucinationer og vrangforestillinger, der følger med den sygdom.


Idérigdom i hjernen
Som noget nyt har de svenske forskere nu fundet, at også særligt kreative mennesker har et lavt antal dopaminreceptorer i deres thalamus.

Det kunne, ifølge forskerne, netop være hemmeligheden bag disse menneskers idérigdom - at flere indtryk får lov at passere igennem til hjernebarken, hvor de kan kombineres med tidligere lagrede informationer. På den måde opstår der flere og mere usædvanlige associationer i den kreative hjerne, som kan føre til nye, usædvanlige idéer.
Den kreative hjerne har så at sige flere strenge at spille på end den, der kun tillader få informationer at slippe igennem thalamus' filter. 


Særlige tests
Forskerne målte mængden af dopaminreceptorer ved hjælp af PET-skanninger. Forsøgspersonernes kreativitet blev målt ved hjælp af særlige tests, som vurderer den rumlige, sproglige og matematiske opfindsomhed. For eksempel skulle deltagerne færdiggøre en skitseret stregtegning på så mange måder som muligt, de skulle nævne alle de anvendelsesmuligheder, de kunne komme i tanke om, for en bestemt genstand, og de skulle fortsætte en given talrække på så mange måder som muligt.
I testen bedømmes blandt andet originaliteten, mangfoldigheden og hurtigheden i deltagernes svar.

Forskerne mener, at selv om deres resultater må bekræftes af videre forskning, så tyder de på, at det lave antal receptorer for dopamin i thalamus kan være medvirkende årsag til både sindssygdom og kreative evner. Altså, at et 'svagt filter' hos mennesker, der ikke har sindslidelser, kan virke fremmende på de kreative evner. Med deres ord, at det at have en 'lettere defekt kasse, kan gøre det nemmere at tænke udenfor de vante kasser'.  
 Undersøgelsen er offentliggjort i PloS ONE.