Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
grønkål

© Colourbox

 

Redigeret af: 

 

Grønkål kvæler væksten i kræftceller

02. okt. 2012 09.53 Sundhed Opdat.: 02. okt. 2012 10.00

Grønkål er fuld af sunde stoffer, og enkelte af dem virker hæmmende på væksten af kræftceller, viser ny norsk forskning.

Nu nærmer vinteren sig, og så kunne du måske passende finde Frøken Jensens kogebog frem og kaste dig ud i den gode gamle danske ret grønlangkål. Der er nemlig en hel masse gode og sunde ting i grønkål.

Og som noget helt nyt har en norsk forsker fundet ud af, at grønkål hæmmer væksten af kræftceller. Helle Olsen fra det norske matforskningsinstituttet Nofima har fundet ud af, at grønkål indeholder en række polyfenoler, som er sundhedsfremmende.

Hun har fulgt de enkelte polyfenoler gennem varmebehandling og lagring, og set om de har effekt på cellevækst og celledød i skåle med tarmkræftceller.

- Vi så, at grønkål hæmmer uønsket cellevækst, og det kommer sandsynligvis af et samspil mellem polyfenolerne og måske andre stoffer, siger hun til forskning.no.

Forskningen er altså ikke lavet i menneskekroppen, men effekten på celler dyrket i laboratoriet giver en indikation på hvorvidt polyfenolerne har tilsvarende egenskaber i menneskekroppen.

Rå grønkål rigere på sunde stoffer end kogt grønkål
Grønkål tilhører ganske vist kålfamilien, men ser lidt anderledes ud end sine kål-kusiner og kål-fætre. Den mangler nemlig det karakteristiske hoved. I stedet har planten blade, som er krusede og fulde af blandt andet antioxidanter, kalcium og jern.

Helle Olsen tog prøver af både grøn og rød grønkål gennem tre sæsoner. Hun ville undersøge, om der var forskel på indholdet af polyfenoler fra år til år, men fandt ingen forskel. Derimod var der en del variation fra plante til plante. Ligesom der er flere sunde næringsstoffer i de grønne end i de røde grønkål.

Hun sammenlignede rå grønkål med grønkål som var blancheret og kogt. Den varmebehandlede grønkål havde et betydelig lavere indhold af polyfenoler end den rå grønkål, men der var stadig et højt indhold af de sunde stoffer.

 
ligenupaasundhed

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Hvorfor bliver vi syge, når vi har fri?

Det slår sjældent fejl: Sygdommen bryder ud, netop som vi er smuttet af sted på ferie. Hvorfor mon - er vi i stand til ligefrem at udskyde sygedom?

 
 
 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Forskning

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.