Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
killinger

Kig på dette billede - og præster bedre i din næste komplicerede opgave.

© Colourbox

 

Kig godt på en killing - og præster bedre

03. okt. 2012 11.37 Sundhed

Når vi ser på billeder af nuttede dyr, bliver vores hjerne bedre til at fokusere. Det betyder, vi arbejder mere effektivt - uanset om det er på arbejdet eller i skolen.

Japanske forskere har netop opdaget, at vi bliver mærkbart bedre til at udføre en arbejdsopgave, hvis vi forinden har set på billeder af kære dyr, skriver videnskab.dk.

Forskerne vidste på forhånd fra tidligere forskningsresultater, at dyreunger er populære, fordi de vækker positive følelser i folk. Men det var endnu ikke blevet undersøgt, om de positive følelser kan påvirke vores handlinger. Det satte japanerne sig for at finde ud af.

Klarede sig langt bedre med dyreunger på nethinden
I det første forsøg lod forskerne 48 studerende spille et spil, hvor det gjaldt om at "operere" 14 små "organer" ud af en papmand ved hjælp af pincetter.

Efter første runde af spillet, skulle den ene halvdel af de studerende se på syv fotografier af nuttede kattekillinger og hundehvalpe. Den anden halvdel fik stukket billeder af voksne hunde og katte i hænderne.

Da de studerende havde overstået anden runde af spillet, var resultatet slående:

Dem, der havde set på nuttede dyreunger, var omkring 44 procent bedre til at fiske "organer" ud af papmanden end i første omgang. Dem, der havde set på voksne dyr, klarede sig kun omkring 12 procent bedre.

- Effekten kan være forårsaget af en øget motivation for socialt engagement, der blev tændt ved synet af de nuttede billeder. Præstationen i 'operations-opgaven' blev forbedret, fordi det er en pleje-relateret opgave, som simulerer, at eleverne hjælper en anden - nemlig papmanden, skriver forskerne.

Også bedre til tal
Forskerne var ikke sikre på, at det virkelig var omsorgs-humør, der var skyld i de positive resultater. Derfor lavede de et nyt forsøg, der ikke involverede omsorg.

Her skulle 48 - nye - studerende løse nogle meget enkle tal-opgaver: De skulle se, hvor mange gange et særligt tal optrådte i en lang række af tal. Den øvelse havde intet med omsorg at gøre.
Dernæst blev de delt ind i tre grupper, der skulle kigge på hver sin slags billeder, inden de skulle lave talopgaven igen.

Dén gruppe, der fik billeder af nuttede dyreunger klarede sig omkring 16 procent bedre. Den gruppe, der fik billeder af voksne dyr klarede sig omkring 1,5 procent bedre. Og den sidste gruppe fik billeder af lækker sushi og saftige stege, og de klarede sig statistisk set ikke bedre.

Psykologiforskerne mener, at forklaringen er, at billeder af nuttede dyr vækker positive følelser i os, og at dét får vores hjerner til at fokusere på enkelte genstande eller opgaver.

Send eller anbefal link

 
ligenupaasundhed

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Hvorfor bliver vi syge, når vi har fri?

Det slår sjældent fejl: Sygdommen bryder ud, netop som vi er smuttet af sted på ferie. Hvorfor mon - er vi i stand til ligefrem at udskyde sygedom?

 
 
 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Forskning

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.