preload loader
Se video Læs mere

© colourbox.com

 

Skrevet af: Britta Weyer

 

Send eller anbefal link

Links

Hvordan viser ADHD sig?

24. jul. 2009 07.00 Opdat.: 11. aug. 2009 10.37

Læs også

Hvad er ADHD?

ADHD er en forstyrrelse i hjernen. Bogstaverne står for Attention Deficit Hyperactivitiy Disorder.

 

Der er flere tegn der kan pege på ADHD, og man kan have mest af det ene eller det andet.

Uro
Typisk er, at mange børn med ADHD har svært ved at få ro på sig. De sidder uroligt, piller eller snor sig, eller farer omkring og er svære at få ned igen. Nogle har svært ved at vurdere, hvornår det bliver farligt, og kommer tit til skade.
Nogle børn har også problemer med motorikken, altså at styre kroppen, holde balancen osv.

Koncentrationsvanskeligheder
Koncentrationsbesvær betyder, at de har svært ved at blive ved noget i længere tid -så børn med ADHD springer tit fra det ene til det andet, uden at gøre noget færdigt. De glemmer let - en aftale lavet for kort tid siden, bliver måske ikke overholdt.

Det er svært at planlægge og holde overblikket, så at pakke en skoletaske, rydde op eller bare at dække et bord kan være en stor og uoverskuelig opgave. De kan også have svært ved at følge med i en fortælling eller en film.

Impulsivitet
De har svært ved at bremse sig selv, så de kan måske ikke vente på tur, taler i munden på andre eller kommer til slå.

Socialt
Børn med ADHD kommer tit op at skændes eller endda slås med andre børn, fordi de har svært ved at aflæse andre og tage hensyn. Så mange af dem har svært ved at få venner eller holde på dem. Det kan også let gå skævt til fritidsaktiviteter, hvis ikke man kan styre temperamentet eller huske reglerne.

I skolen er det tit svært for dem at sidde stille, høre kollektive beskeder eller fungere med kammeraterne. Det er særlig svært, når der er meget uro omkring. Tit er det værst de dage, hvor tingene ikke er som de plejer, som temauger, udflugter eller lignende. De fleste børn med ADHD er helt normalt begavede, men mange kan slet ikke udnytte deres begavelse, fordi de går glip af for meget undervejs. Mange børn med ADHD får brug for specialundervisning.
De mange skuffelser og nederlag kan skade børnenes selvværd.

Andre sygdomme
Nogle børn kan få andre symptomer eller sygdomme, som depressioner, spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd (som for eksempel cutting) enten oveni eller som følge af deres ADHD. Disse symptomer kan hos nogle være mere iøjnefaldende end selve ADHD`en.

Voksne
Voksne med ADHD kan have svært ved at gennemføre en uddannelse, holde på et job, fungere i et parforhold eller som forældre.
Store børn og voksne med ADHD, der ikke bliver behandlet, har større risiko for at blive afhængige af rygning eller stoffer, komme ud for ulykker eller havne i kriminalitet.

Styrker
Men når alt det er sagt, er det også værd at tage nogle stærke sider med - Udadvendthed, masser af energi og begejstring er også typiske egenskaber i forbindelse med ADHD! Derudover er mennesker med ADHD lige så forskellige, som alle andre.

 
ligenupaasundhed

Mindre ADHD-medicin til de små

Nye undersøgelser viser, at forældretræning og støtte bør være førstevalg i behandlingen af førskolebørn med ADHD.

 

Mindre ADHD-medicin til de små

Nye undersøgelser viser, at forældretræning og støtte bør være førstevalg i behandlingen af førskolebørn med ADHD.

 

Børns trivsel skal på skemaet

Forsker vil have mental sundhed på skoleskemaet. Børn og unge har nemlig lyst til at lære, når de trives og har et godt selvværd.

 

Nyt om ADHD

Kraftig stigning i børn på ADHD-medicin

Stadig flere børn får hver dag medicin mod ADHD. Sundhedsstyrelsen griber nu ind.

 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > ADHD > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.