Terapi gør livet med ADHD nemmere

At få organiseret sin dag, strukturere opgaver i overkommelige dele og blive bedre til ikke at lade sig distrahere - det er nogle af de færdigheder, som mennesker med ADHD har brug for at træne for at få dagligdagen til at fungere. At det nytter, også på længere sigt, dokumenterer en ny amerikansk undersøgelse.

Et liv med ADHD er en kamp mod kaos. Fordi det at have ADHD betyder, at det er særligt svært at danne sig overblik, at planlægge sin tid, at huske og holde aftaler. Det volder også store vanskeligheder at koncentrere sig, komme i gang med opgaver og at få ting gjort færdige.

Stress rammer ekstra hårdt og kan let vælte læsset, og selvom mange har god gavn af medicin, kan den sjældent fjerne symptomerne helt. Men der er andet end medicin, der hjælper, viser en amerikansk undersøgelse, gennemført af forskere fra Massachusetts General Hospital i Boston.
Formålet med undersøgelsen var at afprøve om kognitiv adfærdsterapi kan gavne mennesker med ADHD.

Den kognitive adfærdsterapi handler om at ændre adfærd ved at arbejde med sin måde at tænke på. Det anvendte forløb var, ifølge forskerne, halvt kursus, halvt psykoterapi. Deltagerne fik konkrete redskaber, som kalendersystemer, lærte at bryde større opgaver op i mindre dele og at håndtere forstyrrelser eller stress. Viden om ADHD og forståelse af egne symptomer og svagheder var en anden væsentlig del af terapiforløbet.

Deltagerne i undersøgelsen var mennesker med ADHD, som på trods af medicin fortsat havde symptomer, der påvirkede deres liv. Ved lodtrækning blev deltagerne fordelt på to grupper. Den ene gruppe fik tilbud om et 12 ugers forløb med kognitiv adfærdsterapi, den anden et tilsvarende forløb med afspændingsteknikker. Undervejs og efterfølgende blev deltagerne bedt om at angive graden af deres symptomer, ligesom de blev vurderet af læger, som ikke vidste, hvilken af grupperne deltageren tilhørte.

Langtidsholdbar effekt
Den kognitive terapi viste sig at mindske deltagernes symptomer i betydelig højere grad end afspændingsterapien. Det gjaldt både deltagernes egen vurdering og den undersøgende læges. Symptomerne blev mindsket med mindst 30 procent hos mere end to tredjedele af gruppen, der fik kognitiv terapi, men kun hos omtrent en tredjedel i gruppen med afspændingsterapi.
Og nok så væsentligt viste den gavnlige effekt af den kognitive terapi sig langtidsholdbar. De, der havde haft en positiv effekt af terapien, havde således fortsat gavn af de redskaber, de havde lært, og dermed færre gener af deres ADHD, både et halvt og et helt år efter endt forløb.

Ifølge forskerne lider omkring fire procent af den voksne befolkning af ADHD.  Deres undersøgelse viser, at det at lære at håndtere sin sygdom i sig selv kan reducere symptomerne. Tidligere undersøgelser har tydet på en gavnlig virkning af kognitiv terapi, anfører forskerne, men denne er den første, der har undersøgt virkningen systematisk og tilmed dokumenterer langtidseffekten.

De understreger, at medicin er effektiv og vigtig i behandlingen af ADHD, således ville deltagerne i undersøgelsen formentlig havde haft sværere ved at få gavn af terapiforløbet uden medicin. Men i næste led vil forskerne blandt andet undersøge, om også de mennesker med ADHD, der ikke kan eller ønsker at tage medicin, kan få gavn af kognitiv terapi.

Undersøgelsen er offentliggjort i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA.