Så gør dog noget ved den druk!

Danmark drikker for meget. Det er blevet sagt igen og igen. Statens Institut for Folkesundhed anslår, at mere end 800.000 danskere har et så stort alkoholforbrug, at det påvirker ikke bare dem selv, men også deres familier, venner og kolleger.

Der må gøres noget lige nu, lyder budskabet til politikerne fra en stor national alkoholkonference, som holdes i Odense i dag.

 - Igennem de senere år er det lykkedes at få fokus på, hvor skadeligt rygning er. Det er på tide, at vi får øjnene op for, hvor skadeligt alkohol er for det danske samfund, forklarer direktør i Mannov A/S, Lotte Hansen, der er medtilrettelægger af den store konference, hvor landets ypperste indenfor området er samlet for at finde en vej ud af mørket.

Efter rygning, alkohol
- Jeg synes, det er utroligt, at alkoholproblemer er sådan noget, vi ikke taler om. Det er utroligt tabuiseret. Men i de senere år har vi været offensive over for rygning og har haft held med at få rygerne til enten at stoppe helt eller i hvert fald få dem ud på gaden - nu er det på tide, vi tager problemet med alkohol alvorligt, siger Lotte Hansen.

Hun påpeger, at hver femte dansker skønnes at have problemer med alkohol, hvilket koster samfundet milliarder af kroner. For slet ikke at tale om de mange børn og ægtefæller, der også rammes, når en pårørende drikker.

Profetien indfriet
Ulrik Becker var indtil for et år siden overlæge på Alkoholenheden på Hvidovre Hospital. Men som en konsekvens af kommunalreformen blev blandt andet hans arbejde med at behandle patienter med alkoholproblemer lagt i kommunalt regi. Allerede før kommunalreformen råbte Ulrik Becker, der i dag er overlæge i Gastroenheden på Hvidovre Hospital, vagt i gevær:

- Jeg synes jo, at vores værste profetier er blevet indfriet. Kommunerne har haft svært ved at leve op til lovgivningen. Det kan godt være, at der efter kommunalreformen er skudt hele 55 behandlingssteder op rundt omkring i landet mod 18 tidligere, men med stor variation i tilbuddenes kvalitet til følge. Og ingen holder justits med værdien af disse tilbud, selvom vi i årevis har råbt og skreget på kvalitetskriterier, siger han og understreger, at de godkendelseskriterier, der netop er sendt til høring fra Sundhedsstyrelsen ikke vil råde bod på problemerne.

- Vi må have kriterier, der er bindende for både offentlige og private behandlingssteder, mener Ulrik Becker.

Berøringsangst
Han er enig med Lotte Hansen i, at vi lider af berøringsangst, når det handler om druk:

- Alle kan tale om tobak, men jeg har oplevet stor berøringsangst - både i faglige kredse, på sygehuse og blandt politikere - når det gælder alkohol. Jeg tror på, at dét, der skal til, er bedre uddannet personale, som både kan varetage forebyggelsesområdet, men også tage sig af selve behandlingen. Og så er kommunerne nødt til at afsætte flere ressourcer til området, hvis man vil højne kvaliteten.

 - Jeg mener også, vi skal have nye genstandsgrænser. Vi har forsøgt at få politikerne i tale også på dét område  - det er et stort problem, at folk tror, at hvis bare de holder sig inden for de genstandsgrænser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler,  så er der ingen fare. Men det er der, for de nuværende genstandsgrænser er absolut maximum-grænser, forklarer Ulrik Becker og supplerer:

- Allerede ved et betydeligt mindre forbrug vil der være en øget risiko for en lang række skader, ligesom der er situationer, hvor det bedste er helt at lade være med at drikke - det er langt mere nuanceret en hvad genstandsgrænserne antyder.

Der er en vej
En vej til at erkende, at man har et problem er den såkaldte "internetbaserede intervention overfor alkoholforbrug", som er blevet afprøvet i forbindelse med den store KRAM-undersøgelse (Kost-Rygning-Alkohol-Motion), hvis resultater blev offentliggjort i efteråret.

Det er ikke let, men det er en vej. Anders Blædel Hansen er ph.d.-studerende på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og har været med til at foretage undersøgelserne.

- En måde at motivere folk til at ændre på deres alkoholvaner er via de såkaldte interventioner. I en interventions-undersøgelse fik i alt 3.418 storforbrugere tilbud om at få en kort intervention via internettet. 41 procent accepterede og fik en mail til en personlig hjemmeside, hvor de fik oplysninger og feedback på deres alkoholforbrug. En tredjedel fik efterfølgende personlig tilbagemelding med oplysninger om, at deres forbrug var risikofyldt i forhold til de nationale grænser. En anden tredjedel modtog selvhjælpsmateriale og den sidste gruppe modtog slet ikke noget materiale.

- Og resultatet af denne undersøgelse viste, at det kan lykkes at påvirke folks alkoholforbrug. Forskellen på dem, der modtog personlig tilbagemelding og kontrolgruppen var efter seks måneder ca. tre genstande pr uge. Men det er ikke nogen let opgave - ændring af alkoholvaner er en meget svær livstilsændring.