Nye grænser for alkohol på vej
06. jul. 2010 23.38 Indland
Opdat.: 07. jul. 2010 09.417 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
Mere bør danskerne ikke drikke, hvis de vil være nogenlunde sikre på ikke at tage skade af deres alkoholforbrug.
Mindsker risiko for kræft
Ifølge Sundhedsstyrelsen, så har alkohol en betydning for risikoen for kræft.
Og det er også en af årsagerne til, at den anbefalede grænse nu bliver sat ned.
Kvinder vil især mindske risikoen for brystkræft.
Mindre alkohol til mænd mindsker risikoen for tarmkræft.
Ny grænse lige om hjørnet
Sådan lyder det nye budskab fra Sundhedsstyrelsen, som om kort tid præsenterer danskerne for helt nye genstandsgrænser.
Det oplyser sundhedsminister Bertel Haarder til Kristeligt Dagblad.
- Anbefalingen vil være, at selv et lille alkoholforbrug kan være sundhedsskadeligt for nogle mennesker, siger han.
Gammel grænse nuanceres
Hidtil har Sundhedsstyrelsens fortalt danskerne, at kvinder maksimalt må drikke 14 genstande om ugen og mænd maksimalt 21, samt at danskerne højst bør drikke 5 genstande ved én lejlighed.
De anbefalinger gælder fortsat. Men anbefalingerne bliver nu suppleret og nuanceret med en slags lavrisikogrænse - altså det forbrug, som danskerne bør holde sig under, hvis de vil minimere risikoen for alkoholrelaterede sygdomme og skader.