Når ferien drukner i alkohol

På behandlingsstedet Majorgården er der hvert år ekstra travlt her i juleferien, og derfor er telefonerne åbne 24 timer i døgnet. Det har allerede resulteret i mange henvendelser og flere indlæggelser efter pres fra de pårørende.

-Vi har altid på denne årstid ekstra mange opkald fra pårørende - især ægtefæller og børn - som er fortvivlede, fordi de har en pårørende, der har et misbrug, forklarer behandlingsekspert Anne-Margrethe Overgaard, som også er kommunikations- og salgsdirektør på Majorgården.

Hvis der er et overforbrug og et mønster i hverdagen, så bliver det nemlig ofte mere tydeligt her i højtiden, hvor der også er en masse følelser på spil, forklarer Anne-Margrete Overgaard videre.

-Og sprut og følelser kan meget hurtigt føre til diskussioner, husspektakler og vold, og så bliver højtiden, som ellers skulle være så hyggelig, alt dét, den ikke skulle være, og familien føler sig afmægtig.

Sæt en grænse
Og selvom det sikkert virker hårdt og uoverskueligt for mange pårørende, så er det bedste, de kan gøre i den situation faktisk at sætte hårdt mod hårdt. Altså sætte en grænse og søge hjælp.

-Det værste, de kan gøre, er at lukke øjnene. Mange har måske i årevis dækket over den, der drikker - løjet og bortforklaret, men det er det værste, man kan gøre. Man er nødt til at sige tingene lige ud og tage konsekvensen af det, men det er også dét, der er det svære og som mange ofte skal have hjælp til, forklarer Anne-Margrethe Overgaard.

Faktisk ender telefonopkaldet til Majorgården ofte med, at det er den pårørende til alkoholikeren, der begynder med at komme i behandling - eller til en samtale, hvor de netop lærer at ændre deres adfærdsmønster og lærer at være konsekvente.

-Som pårørende kan det for eksempel være at lære at tage en konsekvens: Sige fra overfor alkoholikeren ved at sige, at vedkommende måske ikke må se sit barn eller barnebarn, hvis ikke han/hun gør noget ved sit problem og går i behandling. Det er barskt, men det kan være dét, der skal til. Hvis misbrugeren ikke selv erkender problemet, så er det jo også dét, de bliver så vrede over, hvilket kan være svært at overskue for de pårørende.

- Men misbrugeren skal vide, at der er en konsekvens af hans/hendes handlinger og misbrug, og at familien bliver nødt til at tage den for at passe på sig selv. Men det sker af kærlighed til ham/hende, så vedkommende får gjort noget ved sit problem. Ellers holder alkoholikeren ikke op med at drikke.

Der er hjælp
Men hvad gør man, hvis man dukker op hos en pårørende, som åbenlyst har problemer med de våde varer?

-Det kan være en julefrokost, der ender i ballade, en jul, der ikke bliver som forventet, fordi far eller mor er fulde. Men det er vigtigt at vide, at der er et sted, hvor man kan få hjælp til at komme videre. Vi oplever ofte, at de pårørende, når de ringer, har svært ved at fortælle om misbruget i familien, for, som de siger - hvad nu hvis jeg tager fejl?

-For den pårørende er det en begyndelse at give udtryk overfor den, der drikker, at man ikke bifalder hans/hendes druk - man kan sige, hvad det gør ved én, at man bliver ked af det og er bekymret for vedkommende. Og så skal man vide, at der er hjælp at hente.