Mobiler skyld i alvorlige fejl på hospitaler

Udstyr, der stopper uden alarm, forkerte værdier og ændring af indstillinger. Et telefonopkald fra mobilen kan få alvorlige konsekvenser for patienterne.

En lille patient ligger med drop, og infusionspumpen står til at løbe med 5 ml i timen. Men pludselig skifter den hastighed til 1 ml - tilsyneladende helt af sig selv. Sygeplejersken kan hverken gøre fra eller til – pumpen reagerer simpelthen ikke. Først da personalet opdager, at en pårørende taler i mobiltelefon, sker der noget. Han bliver bedt om at slukke telefonen, og i samme øjeblik går pumpen automatisk tilbage til den oprindelige indstilling. Heldigvis skete der ikke noget med patienten, men det kunne have udviklet sig kritisk.
Risk manager Charlotte Rahbek kender flere tilfælde, hvor tændte mobiltelefoner kunne have fået alvorlige konsekvenser for patienterne.
– Meget af det udstyr, vi har på Rigshospitalet, er højt specialiseret, meget følsomt og livsvigtigt for vores patienter. Derfor kan vi ikke sige det ofte nok: mobiltelefonerne skal være slukkede på store dele af hospitalet, siger Charlotte Rahbek.

Hold afstand!

Det er hverken en skrøne eller et levn fra mobilens barndom, at de udsender stærke signaler. IndenRigs har bedt civilingeniør Lars Holm Hansen fra Medikoteknisk Afdeling om at forklare, hvorfor de laver ”støj” på ledningerne.
- Når en ledning er i nærheden af en radiosender, som for eksempel mobiltelefoner, bliver radiosignalet omsat til elektriske signaler i ledningen. Et eksempel på det kan ofte høres som rytmisk støj i højttalere, hvis der er en mobiltelefon er i nærheden, fortæller Lars Holm Hansen.

Ifølge internationale standarder skal medicinsk udstyr kunne tåle radiosignaler op til en vis styrke. Men signalerne fra mobiltelefoner er større end det, udstyret skal kunne klare.
- Derfor er det nødvendigt at holde en sikkerhedsafstand. Som en tommelfingerregel siger vi minimum 10 meter fra udstyret. Det er bare urealistisk at holde den afstand, og derfor har vi et generelt forbud mod brug af mobiltelefoner på Rigshospitalet, siger Lars Holm Hansen.

En armslængde

Men hvorfor må medarbejdere og patienter så bruge PDA’er og trådløst netværk – de sender jo også radiosignaler? Svaret er lidt teknisk, men det kommer her:
- Det er vigtigt at skelne mellem wifi og andre trådløse netværk, som for eksempel 3G (mobilt internet) og Wifi . 3G er forbudt på lige fod med mobiltelefoner, men Wifi er den teknologi, som vi kan acceptere i store dele af hospitalet, fordi signalerne er svage - kun en tyvendedel af mobiltelefonernes signal. Der skal dog stadig holdes en sikkerhedsafstand, men kun på 60 centimeter - eller en armslængde, som jeg plejer at beskrive det, siger Lars Holm Hansen.
Selvom der hele tiden bliver udviklet nyt – både hvad angår medicinsk udstyr og mobiltelefoner, så løser det ikke problemet. Radiosignalerne er der stadig, og standarderne fra sidst i 1980’erne skal stadig overholdes.
- Nye telefoner kan sende med samme styrke, som de første generationer af mobiltelefoner. Under gode forhold er de ganske vist blevet bedre til at skrue ned for sendestyrken. Men indendørs i betonbygninger, som Rigshospitalet, er forholdene så dårlige, at telefonerne automatisk vil skrue sendestyrken op til maksimum. Og for at undgå forstyrrelser skal mobiltelefoner være helt slukket. De sender nemlig jævnligt besked til mobilnettet, selvom de ikke er i brug, siger Lars Holm Hansen.

Læs hele artiklen på Rigshospitalets nyhedsside.