preload loader
Se video Læs mere
Kvinde tager sig til ryggen, fordi den gør ondt.

Smerter kan sagtens flytte sig fra et sted til et andet - og hér bliver de nogle gange. Forskerne ved ikke hvorfor.

© colourbox.com

 

Skrevet af: 

 

Smerte smitter

29. dec. 2009 06.00 Sundhed

Danske forskere har som de første i verden vist, at smerte i en menneskelig muskel kan sprede sig til raske muskler, som slet ikke er kommet til skade. Opdagelsen kan komme til at gavne folk med kroniske smerter.

Muskelsmerter kan sprede sig til områder, som aldrig har været ramt af skader. Og hvad værre er, så kan den nye smerte blive hængende, selvom den oprindelige tennisalbue for længst er blevet rask igen, skriver videnskab.dk.

- I gamle dage var smerte noget, man kunne mærke ét sted. Nu har vi fundet ud af, at smerten godt kan sprede sig fra for eksempel albuen eller knæet, så man føler, man har smerter i store dele af hele kroppen. Og der skal ikke så meget til; bare det at bruge en smertefuld muskel i længere tid er sandsynligvis nok, fortæller Thomas Graven-Nielsen, professor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet.

Det er første gang, det er lykkedes forskere at bevise, at smerte smitter fra muskel til muskel hos mennesker, ligesom fagfolk længe har været klar over, at det var tilfældet hos rotter.

Ved ikke hvorfor
Men hvorfor det forholder sig sådan, det ved forskerne ikke noget om endnu.

- Typisk opstår smerte for at beskytte kroppen. Men det nytter jo ikke noget, at fordi man har ondt i knæet, så får man også ondt i hele kroppen og bliver ved med at have ondt, også når man ikke længere har smerter i knæet. Så umiddelbart er det svært at få øje på den store relevans, og det er ikke sikkert, at det har noget formål, lyder det fra Thomas Graven-Nielsen.

Ifølge Thomas Graven-Nielsen kan den nye opdagelse måske forklare, hvorfor mange danskere lider af kroniske smerter i muskler og led; nogle af dem uden helt at vide hvorfor.

Muligvis kan nogle af de kroniske skader spores tilbage til en oprindelig skade, der aldrig er blevet behandlet, og hvis man kan finde frem til den, kan det måske gøre det langt lettere at behandle kroniske smerter.

- Noget af det, som er rigtigt interessant, er at finde ud af, hvordan man vender systemet om igen eller normaliserer det, siger han.

Send eller anbefal link

 
ligenupaasundhed

Demente på lykkepiller falder ofte

Fald kan få store konsekvenser for ældre. Ny undersøgelse viser sammenhæng mellem fald og dosis af nyere medicin mod depression hos demente ældre.

 

Syge børn får deres egen kok

Alle indlagte børn på Rigshospitalet får fra i dag deres helt egen kok, som skal hjælpe børnene til at spise mere.

 

Børns trivsel skal på skemaet

Forsker vil have mental sundhed på skoleskemaet. Børn og unge har nemlig lyst til at lære, når de trives og har et godt selvværd.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.