Flere overlever krigsskader

Sårede soldater har bedre chancer for overlevelse end nogen sinde tidligere – også selv om kvæstelserne ofte er sværere end i tidligere konflikter.

I dag sættes hurtigt ind med højt kvalificeret førstehjælp, de sårede soldater evakueres i en helikopter med avanceret medicinsk udstyr og højt specialiserede læger, og de flyves til et felthospital, der benytter de seneste erfaringer fra moderne akutmedicin.

Blandt andet ses det paradoks, at ændrede kampformer både har medført større skadesfrekvens og øget dødelighed – samtidig med at overlevelsesraten faktisk er steget.

- Tendensen i dag er, at dør man, så dør man tidligt, de fleste inden for 10 minutter, siger en af artiklens forfattere, overlæge Knud Høier-Madsen fra Forsvarets Sundhedstjeneste.

I dag udgør skader fra vejsidebomber 70 procent af alle skader på allierede soldater i Afghanistan. Disse skader er ofte langt voldsommere end traditionelle krigstraumer fra f.eks. skudlæsioner og antipersonelminer. På den anden side er også behandlingen – dvs. evakueringen, den præhospitale indsats og behandlingen på felthospitalet – blevet tilsvarende mere effektiv.

Nul-stop
I Afghanistan har vi i øjeblikket en overlevelse på cirka 98 procent af de sårede, vi får ud fra kampzonen. Sammenlignet med tidligere konflikter er det en meget høj overlevelse.

Den skyldes ifølge Knud Høier-Madsen det "nul-stop"-princip, som betyder, at patienten holdes i nærmest uafbrudt bevægelse hen imod det sted, hvor han kan blive behandlet, typisk et veludstyret felthospital.

At overlevelsesraten er blevet så høj – hvis man overlever de første ti minutter – skyldes andet og mere end hurtig evakuering, effektiv førstehjælp og præhospital behandling.

Helt afgørende er også, at man på felthospitalet nu fokuserer på damage control surgery, siger en anden af artiklens forfattere, stabslæge Hans Ole Jørgensen.

Det har altid været god latin, at det var erfaringerne fra slagmarkerne, der drev den civile traumekirurgi fremad. Men de kirurgiske damage control teknikker blev faktisk udviklet i amerikanske storbyers traumecentre for at holde patienter med talrige skudsår i live; i dag bruges de samme teknikker til at redde soldaternes liv i Irak og Afghanistan.