preload loader
Se video Læs mere
Patient i en kørestol

Der er nu bedre behandling af sclerose-patienter på vej.

© colourbox.com

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Bedre behandling til sklerosepatienter

21. jan. 2010 10.57 Sundhed Opdat.: 21. jan. 2010 13.27

Om bare et år kan de danske sklerosepatienter se frem til at lægge sprøjterne på hylden. For på det tidspunkt introduceres med al sandsynlighed det nye lægemiddel med stoffet fingolimod, som ikke bare er mere effektivt end eksisterende præparater, men også er lettere for patienterne at bruge. I stedet for indsprøjtninger kan patienterne nu nøjes med at sluge nogle små kapsler. 

52 procents reduktion af skleroseangreb (attakker), færre læsioner i hjernen og væsentlig forlængelse af tiden uden permanente neurologiske symptomer sammenlignet med de nuværende behandlingsmetoder. Det er, hvad samtlige sklerosepatienter kan se frem til med en helt ny behandling. Det viser to nye studier, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte, lægevidenskabelige magasin New England Journal of Medicine.

I studierne er stoffet, fingolimod, afprøvet på henholdsvis 1.292 og 1.272 patienter. Disse studier skal danne grundlag for myndighedernes endelige godkendelse af den nye behandling, som er undervejs. Processen er sat i gang på globalt plan, og producenten Novartis venter nu bare på grønt lys fra FDA (den amerikanske lægemiddeladministration) og EMA (det europæiske lægemiddelagentur).

Fra dansk side hilser professor og leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet Per Soelberg Sørensen den nye behandlingsmetode velkommen og mener, det vil gøre livet lettere for sklerosepatienterne. 

- Det ser lovende ud for de patienter, der nu skal tage en indsprøjtning en eller måske flere gange om ugen. Den nye kapselbehandling reducerer hyppigheden af de såkaldte attakker, og de nedsætter udviklingen af sygdommen, ligesom der er færre bivirkninger, siger han.

Store fremskridt med den nye behandlingsmetode
Det nye lægemiddel virker anderledes end de behandlingsmetoder, som sklerosepatienterne har mulighed for at benytte sig af i dag.

  • For det første medfører den nye behandling mere end en halvering (52 pct.) af patienternes attakker, hvilket er en markant forbedring.
  • For det andet reduceres antallet af læsioner i hjernen set på MR-scanningen.
  • Og endelig for det tredje betyder det, at sklerosepatienterne højst sandsynligt i endnu flere år kan føre et aktivt liv.

Men selve behandlingen med kapsler frem for indsprøjtninger har også en anden og beviselig, positiv indvirkning på patienterne - nemlig færre bivirkninger, som normalt følger med behandling med sprøjter. Det drejer sig især om influenzalignende tilstande, som indtræffer hyppigt.

Det betyder helt konkret for patienterne, at de slipper for gener, der ofte medfører ugentlige sygedage. De hyppigst forekommende bivirkninger under fingolimod behandling er øvre luftvejsinfektioner, hovedpine og træthed.

Send eller anbefal link

Fingolimod

Fingolimod er et immundæmpende middel, som hidtil i mindre undersøgelser har vist sig at have sygdomsdæmpende effekt ved attakvis sklerose.

Kilde: Scleroseforeningen

 

 

Sklerose

Facts om sklerose - også kaldet multipel sklerose:

  • Multipel sklerose er en kronisk sygdom, som oftest bryder ud i 20 til 40-års-alderen og kan medføre betydelig invaliditet. Over 9.000 danskere har sygdommen, der rammer kvinder mere end dobbelt så hyppigt som mænd. Ca. 350 danskere rammes hvert år.
  • Det er en autoimmun sygdom i centralnervesystemet. Dvs. at immunforsvarets celler angriber kroppens ellers raske celler i fedtlaget rundt om nervecellerne (myelinet). Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker får sygdommen, men faktorer som f.eks. arv, miljø, virusinfektioner og race spiller ind.
  • Hyppigst starter sygdommen med et angreb, som udvikles i løbet af dage til få uger. Typiske symptomer er føleforstyrrelser i en arm eller benene, nedsat kraft eller udtrætning af arme eller ben, synsnervebetændelse, svimmelhed, balanceforstyrrelser samt vandladningsproblemer.
  • Man stiller diagnosen multipel sklerose ved at undersøge nervesystemet (neurologiske tests), MR-scanne hjernen, foretage nerveledningsundersøgelse (EP) og lumbalpunktur.
  • Der findes tre forskellige typer multipel sklerose: Attakvis multipel sklerose, sekundær-progressiv multipel sklerose og primær-progressiv multipel sklerose.
  • Multipel sklerose kan behandles på forskellig vis afhængig af symptomernes sværhedsgrad og sygdommens udvikling.
 

ligenupaasundhed

Demente på lykkepiller falder ofte

Fald kan få store konsekvenser for ældre. Ny undersøgelse viser sammenhæng mellem fald og dosis af nyere medicin mod depression hos demente ældre.

 

Syge børn får deres egen kok

Alle indlagte børn på Rigshospitalet får fra i dag deres helt egen kok, som skal hjælpe børnene til at spise mere.

 

Børns trivsel skal på skemaet

Forsker vil have mental sundhed på skoleskemaet. Børn og unge har nemlig lyst til at lære, når de trives og har et godt selvværd.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.