Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
smerter

Ifølge forskerne er der små 40.000 danske kvinder, der lider af den smertefulde sygdom vulvodyni.

© Colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

40.000 kvinder med ondt i skeden

17. mar. 2010 13.56 Sundhed Opdat.: 19. mar. 2010 06.00

Forestil dig, at du har en skrækkelig stikkende og svidende smerte i skeden, når du cykler, sidder og ved samleje. Dette er virkeligheden for op mod 40.000 l kvinder i Danmark, som lider af sygdommen vulvodyni.

Et nyt ph.d.-studie fra Rigshospitalets Gynækologiske Klinik og Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, sætter nu fokus på, hvordan læger og andre fagfolk bedst kan hjælpe de kvinder, som har denne sygdom med at få en normal hverdag og med at mindske smerterne.

I den sammenhæng har læge Christina Damsted Pedersen som den første i verden undersøgt, om behandling med Botox hjælper disse kvinder:

 - Ved lodtrækning gav vi 32 kvinder med vulvodyni behandling med Botox og en anden gruppe også på 32 kvinder fik behandling med saltvand. Og overordnet kan man sige, at kvinderne desværre ikke slap af med deres smerter uanset om de blev behandlet med Botox eller saltvand. Vi havde måske nok håbet, at vi med Botox havde fundet kilden til behandling. Men begge behandlinger dog lige gode til at få smerten til at blive mindre.

 - Vi oplevede nemlig, at hele gruppen af kvinder fik det signifikant bedre efter behandlingerne. Så heraf kan man forsigtigt gisne, at kroniske smertepatienter generelt får det bedre af at få fokus på deres lidelse - selvom behandlingerne i disse tilfælde ikke havde effekt på selve sygdommen, forklarer Christina Damsted Pedersen, der i dag forsvarer sin Ph.d på Rigshospitalet i København.

Smerter og depression
Ph.d studiet har endvidere sat fokus på, at en tredjedel af de kvinder med vulvodyni, som deltog i studiet, havde en let til moderat grad af depression og var psykologisk påvirkede af deres smertetilstand.

 - Man kan så spørge, hvad kom først - hønen eller ægget? Eller sagt med andre ord:
Er depression eller psykisk uligevægt årsag til at nogle kvinder udvikler vulvodyni - eller udvikler man let til moderat depression af en kronisk smertetilstand, spørger Christina Damsted Pedersen.

Der har været en del debat om vulvodyni igennem en årrække, fordi eksperter fra hele verden har diskuteret, om lidelsen var af psykosomatisk karakter, på samme måde, som lidelsen fibromyalgi, der af samme grund, har været genstand for debat igennem årene.

- Første gang man i verden stødte på lidelsen var for cirka 100 år siden, hvor lægerne begyndte at registrere denne gruppe af kvinder, fordi de søgte læge pga. smerter og ubehag ved samleje. Gennem årene har der nok været en tendens til, at man karakteriserede denne gruppe af kvinder som værende følsomme og nervøse, men at der alligevel måtte være en fysisk forklaring på deres lidelser.

 - I de senere år er der kommet mere fokus på den type lidelser, vi taler mere åbent om det, og i dag vi kan søge informationer på nettet etc. Man kan sige, at det er blevet mere legalt for kvinder at tale om, at de har smerter i skeden - på samme måde, som mænd i dag taler åbent om at de har rejsningsproblemer.

En skrøbelig gruppe
Men er der stadig en tendens til, at kvinderne fortsat bliver karakteriseret som lidt hysteriske og uligevægtige?

 - Jo, det kan man sige. Men vores studie viser også - og det har udenlandske studier også bekræftet - at disse kvinder ofte er nervøse, bekymrede og stressede, men samtidig er de en gruppe af intelligente og oplyste kvinder, forklarer Christina Damsted Pedersen.

Men kan årsagen til sygdommen også skyldes de krav, der stilles til kvinder i dag - og at der altid har været og vil være - en gruppe kvinder, der har svært ved at indfri alle disse krav?

 - Det kan man ikke udelukke. Der kræves meget af kvinder i dag, og de kvinder, der får vulvodyni er en gruppe af kvinder, der dels er sårbare, men også er en gruppe af kvinder, der gerne vil have fuld kontrol over deres liv. Og det afspejler sig så også i deres parforhold og et dårligt fungerende sexliv. Samme tendens finder man også i den gruppe af kvinder, som lider af kronisk træthedstilstand, fibromyalgi, eller med kroniske smerter i kæbemuskulaturen.

Fokus på behandling
Består behandlingen så at lære disse kvinder at slippe kontrollen?

 - Studiet bekræfter i hvert fald, at denne gruppe af kvinder har god effekt af terapi og en hjælp til at få andre øjne på deres egen adfærd. Og i det hele taget er vores konklusion, at kvinder med vulvodyni behandles bedst ved en koordineret tværfaglig indsats fra både gynækologer, fysioterapeuter, psykiatere, sexologer, dermatolog og evt. patologer. Det er nødvendigt at vurdere patienten individuelt og lave en optimal behandling, der både sætter fokus på de fysiske, men især også de psykologiske og seksuelle aspekter af sygdommen og smerterne i underlivet.

 - Det er en overset gruppe af kvinder, men det er også en tung - også økonomisk - gruppe at behandle. Derfor er jeg glad for, at Sundhedsstyrelsen i deres specialeplaner har foreslået, at der oprettes vulvodyni-klinikker på nogle udvalgte hospitaler - det viser, at man overordnet har fokus på en lidelse, som vi anslår at små 40.000 danske kvinder lider af, siger Christina Damsted Pedersen.

Send eller anbefal link

Vulvodyni

Navnet er en fællesbetegnelse for en særlig gruppe smertetilstande. Smerterne er lokaliseret til slimhinden i kvindens ydre kønsorganer, især området mellem kønslæberne og skedeindgangen og bagud mod mellemkødet.
Kilde: Netdoktor

 

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Artikler

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.