Alt for få børn MFR-vaccineres

Langt de fleste børn - men ikke alle - vil være immune over for mæslinger, fåresyge og røde hunde, når de har fået deres to MFR-vaccinationer.

Da vil omkring 95 procent af dem ikke længere kunne smittes af sygdommene, fordi deres immunsystem er blevet i stand til at genkende og ødelægge de virus, der forårsager dem. Men det gælder ikke de sidste fem procent.

- Det vil aldrig kunne lade sig gøre at beskytte alle børn med vaccinationer. Hos nogle få procent virker vaccinationen ikke, andre kan ikke vaccineres på grund af andre sygdomme, og så er der de helt små, der endnu ikke er blevet vaccineret, siger overlæge Steffen Glismann fra Statens Seruminstitut, som overvåger vaccinationerne herhjemme.

Det, der kan beskytte også disse børn, er alle de andres immunitet - for når langt de fleste mennesker i en befolkning er immune overfor en sygdom, kan den ikke cirkulere og sprede sig, og et udbrud vil meget hurtigt gå i sig selv, forklarer Steffen Glismann.

Dermed er risikoen for at blive smitte meget lille og det beskytter de, der ikke har deres eget immunsystem til at forsvare sig.

- På den måde virker vaccinationer ikke kun for den enkelte, men også for fællesskabet, siger Steffen Glismann.

Mæslinger er ekstremt smitsomme 
- Hvis mange derimod er modtagelige for en sygdom, fordi vaccinationsdækningen ikke er tilstrækkelig, øges risikoen for udbrud. Hvis nogen bringer smitten ind, for eksempel fra udlandet, kan sygdommen sprede sig videre, siger overlæge Steffen Glismann.

- Man kan regne sig frem til, hvor mange, der skal være vaccinerede for at en sygdom kan holdes under kontrol. Man tager hensyn til, hvor effektiv vaccinen og hvor smitsom virus er - og mæslingevirus er altså noget af det mest smitsomme, vi kender, forklarer han.

På den baggrund har WHO, og herhjemme Statens Seruminstitut, et mål om, at 95 procent af alle børn skal være vaccinerede mod MFR. Et mål, som dog endnu ikke er nået, tallet i Danmark ligger nærmere omkring 85 procent.

Farlig for både store og små
Mæslinger begynder med høj feber, løbende næse og røde øjne, som smerter i lys. Ondt i halsen, hoste og små pletter i huden, der efter nogle dage breder sig til et udslæt over hele kroppen.

For de heldige er det overstået efter en uges tid. De uheldige bliver endnu dårligere og får betændelse i lungerne, eller værre endnu, i hjernen, i værste fald med hjerneskader, døvhed eller andre blivende følger. Mellem en og ti ud af hver 10.000, der bliver syge, dør af mæslinger, der er den farligste af de tre sygdomme, som MFR-vaccinationen skal beskytte imod.

- Før vi begyndte at vaccinere, fik omkring ti børn hvert år hjernebetændelse af mæslinger. Der opstod omfattende udbrud med jævne mellemrum, og dermed også de alvorlige tilfælde, siger Steffen Glismann.

Koster liv
Siden indførelsen af børnevaccinationen i 1987 har der kun været få årlige tilfælde af mæslinger herhjemme, men de findes stadig - og der er stadig grund til at frygte dem.

Et nyligt udbrud i Bulgarien kostede 15 mennesker livet, og også i Italien er der konstateret tilfælde af mæslinger. En religiøs gruppe i Holland, der ikke bruger vaccinationer, blev ramt af et udbrud for nogle år tilbage, og det kostede tre teenagere livet.

- Udbrud udgår tit fra særlige grupper, der ikke er vaccinerede, enten fordi de er imod det, eller fordi de, som for eksempel sigøjnere, ikke har fast bopæl og ikke benytter sundhedstilbuddene. 
Ligesom andre børnesygdomme, er mæslinger farligst for de helt små, og så for de større, altså de, der smittes omkring eller efter puberteten.

- Store børn og voksne, som ikke er vaccineret og heller ikke har haft sygdommen, er derfor i særlig risiko, og dem bliver der desværre flere af, forklarer Steffen Glismann.

Fåresyge rammer drenges fertilitet
Også de andre sygdomme, der er indeholdt i MFR-vaccinen, fåresyge og røde hunde er blevet sjældne herhjemme. Men i Irland blev der for nylig påvist en stigning i antallet af store drenge og unge mænd med betændelse i testiklerne i forbindelse med fåresyge, en tilstand, der kan true deres evne til at få børn.

Forskerne bag undersøgelsen advarede om, at mange børn ikke var blevet vaccineret i især 90'erne, og at det var blandt disse børn, stigningen fandtes.

Fåresyge angriber først og fremmest spytkirtlerne, men kan brede sig til andre dele af kroppen og blandt andet også forårsage en slags meningitis.

Frygten for autisme ubegrundet
Røde hunde derimod, er ikke farlige umiddelbart, men hvis en gravid kvinde smittes, kan virus skade det ufødte barn.

Når de irske forskere så et fald i antallet af vaccinerede børn netop i 90'erne, skyldtes det blandt andet, at der dengang opstod en mistanke om, at MFR-vaccinationen kunne gøre børnene autistiske.

En mistanke, som senere er blevet afkræftet af en række store og grundige undersøgelser, blandt andet i Danmark. undersøgelserne fandt præcis lige så mange børn med autisme blandt vaccinerede, som blandt de ikke-vaccinerede.

Tag ansvar for hinanden
Ved en vaccination giver man det samme virus, der fremkalder sygdommen, men i en svækket form. Derfor bliver man ikke egentlig syg af vaccinationen, men immunsystemet reagerer på virus og husker det.

Møder man det samme virus igen senere i livet, kan immunsystemet kende det og ødelægge det, inden det når at trænge ind i kroppen.

Danske børn tilbydes den første MFR vaccination, når de er 15 måneder gamle. For at sikre en tilstrækkelig grad af beskyttelse bør vaccinationen gentages - det skete tidligere i 12 års alderen, men er nu rykket frem til 4 år. Efter de to vaccinationer vil langt de fleste af børnene være beskyttede mod sygdommene på livstid.

Og derudover, minder Steffen Glismann om, beskytter man ikke kun sit eget barn med vaccinationen, men tager også ansvar for andre, ved at være med til at hindre, at der skabes grobund for nye udbrud, hvor vi risikerer at smitte de, der ikke er beskyttede.

Læs mere på netdoktor:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/maeslinger.htm

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/faaresyge.htm

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/roedehunde.htm