P-Alanin aminotransferase (levertal)
Normalområder
Kvinder
10 - 45 U/L
Mænd
10 - 70 U/L
Fortolkning
Alanin aminotransferase er et enzym, som findes flere steder i kroppen, men frem for alt i levervæv. Meget høje værdier ses derfor ved leverbetændelse. Forgiftning med paracetamol (f.eks. Pinex, Pamol) kan påvirke leveren og medføre ekstremt høje værdier. Moderat forhøjede værdier ses ved kronisk leverbetændelse, kræft eller metastaser i leveren, alkoholmisbrug og sygdomme i galdevejene. Forhøjede værdier kan også ses ved andre sygdomme f.eks. i muskelvæv og hjerte.