P-Basisk Phosphatase
Normalområde
35 – 105 U/L
Fortolkning
Basisk Phophatase i blodet stammer hovedsageligt fra lever og knogle. Høje værdier kan ses ved mange forskellige sygdomme i lever og galdeveje f.eks. galdesten, betændelse i galdevejene, kræft i bugspytkirtlen, levermetastaser, medikamentpåvirkning, skrumpelever, leverbetændelse. Forhøjet niveau kan også skyldes sygdomme i knoglerne, hvor der sker en dannelse af ny knogle, og det kan også ses ved betændelseslignende tilstande i tarmen. Gravide har i øvrigt ofte et højt niveau under den sidste del af graviditeten, men det vil blive normalt igen kort efter fødslen.