Advarselstegn på demens

Det første tegn på, at mennesker er ved at udvikle en demenssygdom, er ofte at hukommelsen svigter. De får svært ved at lære nye ting og har problemer med at huske, hvad der er sket for nyligt. Senere opstår der problemer med at kommunikere med andre, koncentrationen forringes, praktiske opgaver volder besvær og evnen til at se sammenhænge og tænke logisk bliver dårlig.

I begyndelsen er det måske mest et irritationsmoment i dagligdagen, men sygdommen påvirker i stigende grad hverdagen: arbejdsevnen, fritidsinteresserne og samværet med familie og venner. Mennesker ændrer sig selvfølgelig også i takt med, at de bliver ældre. De fleste husker lidt dårligere og er knapt så hurtige til at udføre forskellige opgaver som før.

Det er dog vigtigt at skelne mellem aldring og sygdom, og hvis du selv eller en af dine pårørende oplever væsentlige ændringer i hukommelse og adfærd, så er det vigtigt at søge læge og blive undersøgt. Demens er fællesbetegnelsen for en række symptomer, som kommer, fordi der er sygdom i hjernen.

Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens, men der findes også andre sygdomme som f.eks. Vaskulær demens, Lewy Body demens og Frontotemporal demens, som hver især har særlige symptomer og forløb.

Hvis man har symptomer på demens er det vigtigt at blive undersøgt og få stillet den rette diagnose, så både den syge og familien kan bliver tilbudt behandling, støtte og hjælp. Den internationale Alzheimerforening har lavet en liste over advarselstegn, som det er vigtigt at reagere på:

• Hvis man hyppigt glemmer aftaler eller har besvær med at huske, hvad der er sket for kort tid siden. Og hvis huskesedlerne ikke rigtig hjælper.
• Hvis dagligdags gøremål som at ringe til nogen, lave mad eller spille et spil pludselig forekommer umuligt eller svært at overskue.
• Hvis almindelige ord smutter, så man ofte må beskrive, hvad tingene skal bruges til i stedet.   Fx mælk til kaffen kan blive til ”det der til kaffen”, tandpasta kan være ”det til at putte i munden”
• Hvis det bliver svært at orientere sig, og man måske farer man vild i vante omgivelser.
• Hvis dømmekraften svigter. Man klæder sig forkert i forhold til vejret, påtager sig opgaver man ikke kan overskue eller har svært ved at vurdere prisen på en vare.
• Hvis man ofte lægger ting de mærkeligste steder. Nøgler i køleskabet, pungen på badeværelset.
• Hvis personligheden forandrer sig, og et roligt, afbalanceret og selvstændigt menneske pludselig virker meget forvirret, mistænksom eller angst. 
• Hvis en person bliver meget passiv i hverdagen. Tv’et kører i timevis, middagssøvnen bliver længere og længere, og almindelige gøremål bliver lagt på hylden.

Men at observere en forandring hos sig selv eller et andet mennesker behøver ikke at betyde, at man er syg. Det er helt normalt at svipse en enkelt aftale, ikke at kunne finde nøgler og pung på vej ud af døren eller ikke at kunne komme på en detalje fra en fest. Brug af gule sedler til at holde styr på aftaler og indkøb er vist hverdag i de fleste hjem. De fleste af os slås formentlig også, hvis vi skal lægge et budget, vi har øjeblikke, hvor vi ikke kan komme på et ord, vi kigger i køleskabet og ved faktisk ikke hvorfor. Hvem har ikke prøvet at træffe en beslutning, som de nærmeste bagefter betragter som tvivlsom, hvem er ikke træt efter arbejde eller dagslange familiesammenkomster, og hvem kan ikke føle sig trist til mode en regnvejrsdag i oktober?

Alt det er helt normalt. Men hvis du undrer dig mere end du plejer over en forandring, så bestil tid hos lægen.