Bedre demens-medicin på vej

En dansk forsker er meget tæt på at finde ud af, hvordan lægemidler mod bl.a. angst og Alzheimers skal laves, for at undgå en lang række af de bivirkninger man ser i dag, skriver videnskab.dk

Demenssygdomme som Alzheimers kræver store ofre af patienterne såvel som deres pårørende, i takt med at hjernen langsomt begynder at nedbrydes, og hukommelsen svigter. I meget fremskredne sygdomstilfælde kan patienterne til sidst ikke genkende deres egne familiemedlemmer.

Men som om sygdommene i sig selv ikke var slemme nok, må patienterne ofte leve med hårde bivirkninger af medicinen som for eksempel angst, kramper og muskelspændinger.

Det skyldes, at medicinen udover at have de ønskede effekter på hjernen samtidig også har en stribe uønskede bivirkninger. Medicinen rammer nemlig også andre receptorer end dem, som den er tiltænkt.

Sådan undgår man bivirkninger
Det er en dansk forsker nu i fuld gang med at lave om på. I samarbejde med virksomheden Neurosearch har farmaceut Kristine Grønning Kongsbak fra det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet fundet ud af, hvordan et stof skal se ud for kun at binde til én særlig receptor i hjernen – når et stof kun binder til en receptor, siger man, at det er 'selektivt' for den receptor.

Ved at lave selektive stoffer undgår man, at de rammer andre, uønskede receptorer og giver uønskede bivirkninger.

Når man behandler patienter, der lider af Alzheimers, behandler man med en medicin, der skruer ned for en bestemt receptor i hjernen ved navn alfa1-receptoren. Denne receptors funktion er at dæmpe hukommelsen, og når der skrues ned for den, lader den hukommelsen komme til.

I praksis betyder det, at patienten får en bedre hukommelse – hvilket er en stor fordel for patienter med Alzheimer eller andre former for demens. Til gengæld må patienten også døje med kramper, angst og muskelspænding som bivirkninger ved behandlingen.

- Flere og flere lider af for eksempel angst og søvnløshed, og med de bivirkninger lægemidlerne har i dag, er de i praksis uanvendelige. Hvis man kunne behandle disse mennesker uden bivirkninger, ville det være ret fantastisk, siger Kristine Grønning Kongsbak, som arbejder på universitetets biostrukturelle forskningsgruppe på Institut for Medicinalkemi.

Med den nye viden i baghånden vil man i fremtiden kunne lave lægemidler, som behandler for det, der er intentionen – uden at give en række uønskede bivirkninger.

- Jeg er af den overbevisning, at man er nødt til at forstå, hvilke stoffer der binder til hvad og hvorfor, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at lave mere specifikke lægemidler i fremtiden, siger Kristine Grønning Kongsbak,

Den danske forsker håber på at have to færdige modeller af receptorerne klar i slutningen af november.