Krisen kan gøre os deprimerede

Ekspert

Henrik Tingleff er privatpraktiserende kognitiv psykolog i København. Han har udgivet bøger om kognitive metoder og principper.

 

Krisesnak: 3000 skal fyres. Milliard underskud i bankerne. Tvangsauktioner! Ja, mediernes dækning af den verdensomspændende krise er ikke just let godnat-læsning for tiden. Tværtimod påvirker det langt de fleste af os i negativ retning. Vi bliver bange og triste, sover dårligt om natten - og nogle risikerer endda at blive rigtig deprimerede.

  - Der er ikke noget at sige til, at vi bliver påvirkede af al den krisestemning.  Al den usikkerhed er en kæmpe stressfaktor, og det er den, der gør, at mennesker begynder at handle irrationelt. Når vi bliver følelsesmæssigt påvirkede, gør vi blandt andet en masse tankefejl. En af de helt klassiske tankefejl bekymrede mennesker begår, det vi kalder ”katastrofetænkning” altså hele tiden forvente og forholde os til det værste, forklarer Henrik Tingleff, der er privatpraktiserende kognitiv psykolog i København.

Krisen taler sit tydelige sprog i hans egen praksis, hvor det mærkes at flere klienter end normalt kommer med det, Henrik Tingleff kalder for finaciel worries.

- De bliver bekymrede grænsende til det angste på grund af al den katastrofetænkning. I vores bevidsthed bliver det hurtigt til, at alt, hvad der kan gå galt - ja, det går også galt, forklarer han og fortsætter:
- Mennesker glemmer at tænke rationelt. Hvis en person for eksempel oplever, miste 20 procent af sin formue på grund af krisen, så fokuserer han meget hurtigt alene på tabet. Men hvad med de resterende 80 procent? Dem har han jo stadig - men når tankefejlene tager over så forsvinder de 80 % hurtigt i hans bevidsthed – og så kommer det dårlige humør til at fylde endnu mere.

Lemminger

Når bekymringerne tager over bliver tankerne også påvirkede således at overblikket forsvinder – Vores tidshorisont bliver indskrænket, forklarer Henrik Tingleff:
- Så tænker vi lige nu og her. Vi glemmer ”the big picture” og husker hverken på hvordan tingene har været hidtil eller hvad historien fortæller os at de nok vil blive igen. Et mere rationelt syn på tingene ville i stedet hedde: Ja, lige nu har vi krise, men det er ikke sikkert den varer de næste tre eller fem år. Og ja, det kan godt være, at huspriserne er faldet, men de er til gengæld steget betragteligt i løbet af de seneste år, så måske er det ok, at de falder nu osv. Med andre ord: man skal - og kan - lære at sætte tingene i et mere objektivt perspektiv.

Når vi havner i et sammensurium af tankefejl og kun kan få øje på hullerne i osten, så har vi ifølge Henrik Tingleff en tendens til at opføre os som lemminger. Så bliver vi alle sammen kollektivt bange - og så er der ingen af os, der tør vove noget som helst. For tænk nu, hvis det gik endnu mere galt.
- Når vi får tudet ørerne fulde af krisesnak, så er der ingen, der tør stå frem og sige - okay, der er krise, hvor er det godt, så kan jeg jo købe en billig bil, eller jeg kan forhandle prisen på drømmehuset, eller måske få drømmerejsen en hel del billigere osv.
Men det tør kun de færreste i sådanne krisetider. Så bliver vi kollektivt bange og sover ikke om natten, fordi vi ligger og bakser røde tal - eller måske bare frygten for dem! - på bundlinjen. 
- Så jo, det er fuldstændigt korrekt, at økonomiske problemer giver bekymringer og søvnløse nætter, og det er bestemt ikke sundt.

Får bekymringerne, tankefejlene og for den sags skyld søvnløsheden al for frit spil, så bliver det en alvorlig ting, som kan udløse depressioner. Derfor skal man også tage det alvorligt. Heldigvis kan man gøre meget selv ved hjælp af enkle teknikker – ellers kan man få god professionel hjælp til det fra kognitive psykologer.

Henrik Tingleffs fem bud på vejen ud af financial worries:

1. Registrer dine tanker!
Skriv ned hvad det er der går gennem hovedet på dig når du ligger søvnløs eller får ondt i maven. Få tankerne ud af hovedet og ned på papiret – der kan man forholde sig til dem!

2. Evaluer dine tanker
Fordi noget går gennem hovedet på dig og gør dig bekymret eller trist behøver det ikke være sandt:

Stil fx dig selv fire gode spørgsmål:

• Er det nu også noget jeg ved, eller gætter jeg bare. Hvad bygger jeg det egentlig på?
• Kunne der ske noget andet, end det jeg umiddelbart forestiller mig?
• Selv hvis min negative forventning er sand – hvilke ressourcer har jeg så stadig? Hvad vil jeg stadig kunne gøre?
• Hvad ville jeg råde min bedste ven til i denne situation?

3. Brug tid på energigivende aktiviteter
Jo mindre overskud vi har jo flere tankefejl laver vi. Så når krisen kradser er det om at bruge så meget tid som muligt på det der giver dig energi og overskud: Motion, familie, venner – eller hvad der virker for dig! Den energi du vinder der, giver dig et kæmpe løft næste gang du sidder med næsen i regnskaberne!

4. Stop bekymringsadfærd
Aktiekurserne ændrer sig ikke af at du tjekker dem 20 gange i døgnet. Væk fra computeren, sluk for radioen, drop nyhedssurfet på nettet. Tjek dine oplysninger på normal vis – én gang eller to om dagen. Al ekstra-tjekkeriet er kun med til at påvirke dig negativt og få dig til at tænke mindre rationelt

5. Accept
Der er nok ikke ret meget du kan gøre i sidste ende!
Det bedste du kan gøre er at acceptere tingenes tilstand og få det bedste ud af det.
Jo mere du prøver at kæmpe imod, jo flere bekymringer skaber du. Accepter at tingene lige nu går dig lidt i mod – og accepter at du ikke har hvad der skal til for at ændre det billede fuldstændigt!
- og se som, om der måske opstår positive følger og nye muligheder af modgangen. Noget du måske overså, da du ukritisk bare kæmpede imod!