Laura er bange for livet

Hvis du er en af de mange, der sidder klinet til skærmen søndag aften for at følge de politiske intriger i DR 1 serien Borgen, så kunne du sidste uge følge statsminister Birgitte Nyborgs datter, Laura, få et angstanfald. Og i aften bliver det kun endnu værre.

Laura har svært ved at få sine forældre i tale. Hendes mor, Birgitte Nyborg, fordi hun som landets statsminister er ualmindeligt fraværende. Og far Philip Nyborg, fordi han ville skilles, er flyttet og har fået en ny kæreste. Laura har gentagne gange forsøgt at få sine forældre i tale - hun har reageret med vrede, og udadtil har hun fremstået som en mut og sur teenager.

Men indeni er sagen en ganske anden: Laura har alene bakset med en masse store eksistentialistiske problemer, og hun har følt sig helt alene i en verden, mens forældrene hele tiden har haft travlt med hver deres. Til sidst kulminerer det med et voldsomt angstanfald, hvor Laura låser sig inde på toilettet og nægter at komme ud.

Men hvad er det, der sker, og hvorfor udvikler nogle mennesker angst?
Ifølge PsykiatriFonden vil hver femte dansker opleve sygdommen angst i løbet af sit liv. DR Sundhed har spurgt psykolog Henrik Tingleff, der også er forfatter til bogen Fri for Angst, om hvad vi ved om angst i dag:

-Der findes rigtig mange teorier om det. Dét, jeg plejer at forholde mig til, er at nogle undersøgelser  (tvillinge-undersøgelser), som viser, at cirka 30 procent er arveligt betinget - hvilket omvendt betyder at hele 70 procent altså er forårsaget af oplevelser, hændelser og den "behandling" man får i og af verden.

-Nogle undersøgelser viser, at problemer under opvæksten - typisk megen kritik, kontrol, manglende omsorg eller overbeskyttelse, øger sårbarheden og dermed sandsynligheden for angstproblematikker. Her til kommer flere traumatiske oplevelser - stor omvæltning i familie, flytninger, skilsmisse måske -  sammenhæng mellem oplevet opmærksomhed og helbredstilstand, det vil sige, der bliver enten lagt ekstra meget mærke til mig, når jeg præsenterer problemer og sårbarhed  - eller oplever jeg omvendt, at ingen gider høre om svaghed: Så kan det også øge sårbarheden for angst.
 
Ifølge psykolog Henrik Tingleff, så indtræder angsten så,  når vi står i en situation hvor de vurderede ressourcer er mindre end den oplevede trussel. Med andre ord: Når vi står over for noget, hvor vi oplever,  at vi ikke har, hvad der skal til for at komme igennem/løse problemerne.
- Også sådan kunne jeg godt forestille mig, at man må gøre som barn/ung, når ens familie falder fra hinanden.
 
Kamp eller flugt
Når ovenstående situation indtræder, så sendes vi mennesker straks 2000 år tilbage i tiden og reagerer med vores urinstinkt: Kamp eller flugt!

-Den situation, der opstår "far og mor er uenige -jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at mægle" bliver i det sekund identisk med hulemandens største problem "dér er en sabeltiger - jeg har kun en lille trækølle", og kroppen reagerer på samme måde som den gjorde for 2000 år siden: Den gør klar til at kæmpe eller flygte, og derfor begynder hjertet at banke, ånrdedrættet går amok, der bliver lukket for fordøjelsen (kvalme/ondt i maven), musklerne spændes (anspændthed/sitren) - og alle de andre kropslige symptomer der indtræder for at kroppen hurtigt kan udvikle stor energi, forklarer Henrik Tingleff og fortsætter:

-Det er en helt naturlig og normal reaktion, der altså går mange tusinde år tilbage. Truslerne i dag er ikke sabeltigre, men andre parametre vi ikke kan overskue - men reaktionen er den samme!
-Dér hvor angstproblematikken så indtræder er, når vi begynder at fejltolke på det vi oplever: Når hjertet begynder at hamre, så tænker vi så "der er noget i vejen med mig", "nu dør jeg" - eller "jeg mister kontrollen", "jeg må fejle noget farligt". Dét tænder i sig selv kamp/flugt beredskabet, og så er den onde cirkel aktiviret!