preload loader
Se video Læs mere

Send eller anbefal link

Jeg lider af mærkelige tanker

20. mar. 2009 12.47

Henrik Tingleff

Henrik Tingleff er privatpraktiserende kognitiv psykolog i København. Han har udgivet bøgerne 'Kognitiv Terapi - Metoder i hverdagen 1+2'

 

Jeg lider af nogle mærkelige tanker. Jeg tænker hele tiden, og kan ikke lad være med at græde. Jeg tænker på hvad der sker hvis min mor dør, og så forstiller jeg mig at hendes døde krop ligger på sygehuset og så græder jeg højt. Jeg har de tanker hele tiden.

Jeg beder til Gud for at have min mor hos mig indtil jeg dør. Jeg glemmer alt, og har ikke lyst til at have venner. Jeg vil helst være alene og aflyser alle mine aftaler. Jeg er blevet meget sensitiv. Når nogen kritiserer mig, græder jeg. Jeg føler mig meget ensom, for selvom jeg elsker min mor og siger det til hende, holder hun sig væk fra mig. Hun siger nogle mærkelige ting som gør mig meget ondt.

Jeg har aldrig gjort noget ved hende og jeg ved hun elsker også mig 100% men hun bare holder sig væk fra mig. Hun har højt blodtryk og jeg skal passe på hende, men jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det, når jeg ikke kan tåle at bo hos hende bare en dag. Jeg har altid sagt til hende, at jeg har brug for hende og hvis hun bare var en god mor, så havde jeg ikke depression nu, altså hun er den bedste mor men ikke for mig.

Hvad skal jeg gøre? Jeg tænker på, at det måske er mig, der har et problem og er blevet meget sensitiv på grund af en depression. Jeg kan hverken holde mig væk eller være tæt på hende. Jeg har et forfærdligt liv. Kan ikke tåle det mere.
Please hjælp.


Kære Spørger,
Når man er deprimeret er det en meget almindelig tanke at have, at man har ”mærkelige tanker” og at man ikke kan ”stoppe med at tænke”. Det er et helt normalt depressions symptom og det er, om end ubehageligt, hverken aparte eller mærkeligt. Lige så normalt er det at isolere sig fra venner, bekendte og familie – fordi verden ganske enkelt ikke er til at overskue og kun synes at give problemer.

Det er svært at forholde sig til en konflikt mellem mennesker på skrift – og især når man kun kender den ene side af historien – men jeg tror, du har meget ret i din antagelse om, at din nuværende depression ikke just gør det lettere for dig at forholde dig til din mor eller for jer sammen at løse de problemer der måtte være og definere en god måde at være sammen på.

Jeg synes ikke du fortjener at leve et ”forfærdeligt liv” som du skriver. Det MÅ du ikke have -  og det behøver du heller ikke. Jeg synes du hurtigst muligt skal tage kontakt til dig egen læge med henblik på evt. medicinsk hjælp til at håndtere situationen og i alt fald til en god kognitiv psykolog som vil kunne hjælpe dig til at tackle din depression gennem kognitiv terapi. Som processen skrider frem og du får det bedre kan I så sammen tage hul på konflikten med din mor.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Gode tanker fra
Henrik Tingleff

 
ligenupaasundhed

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Mobbe-ofre ældes hurtigere

Børn, der bliver mobbet, er så stressede, at deres krop skaber en betændelsestilstand, som gør, at de ældes hurtigere.

 

Mobbe-ofre ældes hurtigere

Børn, der bliver mobbet, er så stressede, at deres krop skaber en betændelsestilstand, som gør, at de ældes hurtigere.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Depression og angst > Brevkasse

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.