Stresset og depressiv på samme tid
20. mar. 2009 12.47
Opdat.: 20. mar. 2009 14.11
Henrik Tingleff
Henrik Tingleff er privatpraktiserende kognitiv psykolog i København. Han har udgivet bøgerne 'Kognitiv Terapi - Metoder i hverdagen 1+2'
Hej Henrik,
Hvad gør man hvis man er stresset og lidt depressiv på samme tid?
Det virker som om de to føder hinanden. Jeg er for stresset til at tage det roligt og få det godt med mig selv, men samtidig for ked af det og modløs til at få gjort noget ved de ting der giver mig vejrtrækningsbesvær...
Jeg er på overbygningen på min uddannelse - Er kommet tilbage til studiet efter to år i udlandet og det hele er meget nyt, men dog med en forventning om at være på niveau. For første gang i min uddannelses periode føler jeg alle andre er bedre end mig. Jeg går i stå før jeg starter fordi alt virker banalt og ikke sejt/flot/nyt nok. Jeg får stadig fin kritik, det er mere min egen tvivl der er tung at danse med.
Jeg begynder at græde om morgenen og holder først op, når jeg beslutter mig for, ikke at tage i skole. Derefter stresser jeg over at tiden går og jeg bare sidder her ude af stand til at styre noget.
Hvordan kommer jeg ud af den her spiral?
Jeg har lyst til at min familie skal forstå at jeg ikke altid klarer alt og at mit liv ikke er så nemt som de tror. På den anden side kan jeg heller ikke overskue, at de skal have ondt af mig, se ned på mig, eller at jeg ikke kan tage en fridag, uden de tror den er helt gal.
Hvordan kommer man frem til en combi af omsorg og respekt, når man pt kun har en facade der har set pæn ud længe, men nu er ved at krakelere?
Hvad er stress og hvad er depression? - Jeg har ondt i maven, i hovedet, kvalme, grådlabil og kort lunte... Og er som du sikkert kan fornemme, meget forvirret. Har svært ved at prioritere.
Psykolog Henrik Tingleffs svar:
Kære Spørger,
Tak for dit spørgsmål, som jeg tror, er meget dækkende og repræsentativt for mange, der oplever stress og depression: Hvad er hvad? Hvad forstærker hvad og hvordan bryder jeg cirklen?
Depression er kendetegnet ved det vi kalder ”automatiske negative tanker” om os selv, omverdenen og fremtiden. Du nævner flere af disse i din mail: ”jeg er ikke på niveau”, ”de andre er bedre end mig”, ”det jeg laver er banalt”, ”jeg kan ikke overskue at gå i skole” etc.
Disse tanker giver én lyst til at give op, gemme sig, undvige - eller som i dit tilfælde blive væk fra alt det der kan skabe problemer og som får tankerne til at komme. Det virker - om end uhensigtsmæssigt og ikke holdbart - over for depressionen, men skaber så stress, pres og endnu flere selvkritiske/depressive tanker pga. alt det man så faktuelt ikke får lavet.
Jeg vil give dig to konkrete råd til at bryde cirklen:
1) Du skal søge at sætte små, realistiske og ”bekræftende” mål for dig selv hver dag. Det behøver fx ikke at være et valg om slet ikke at skulle i skole eller skulle 8 timer i skole. Kunne 2 effektive timer måske gøre det – eller i alt fald være bedre end intet og mere overskueligt end 8 timer?
Du behøver måske ikke gøre ALT det du gerne vil – kunne en del af det, måske være gavnligt? Med andre ord hjælp dig selv til at skabe små succeser - eller blot en chance for at gennemføre! - gennem at lave LIDT frem for INTET. Tag opgaverne i etaper frem for i heler.
2) Du skal have hjælp til at evaluere og nuancere alle dine selvkritiske/depressive automatiske tanker. Der findes mange gode måder at forholde sig til tanker som ”de andre er bedre end mig” eller ”det jeg laver, er ikke godt nok” på. Vi kalder det omstrukturering – metoder der hjælper dig med at se aspekter i din opfattelse som depressionen får dig til at glemme eller ikke lægge mærke til.
Vi ved at denne metode virker og at den både medfører færre af de negative tanker og giver dig bedre humør og mere energi. Jeg vil derfor varmt anbefale dig at opsøge en god kognitiv psykolog, som vil kunne bistå dig i dette arbejde. Psykologen vil også kunne hjælpe dig med konkrete råd og strategier til at bruge din familie som aktiv medspiller i processen.
Rigtig meget held og lykke med processen.
De bedste tanker
Henrik Tingleff