Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
søvn

Forskerne undrede sig over, at diabetespatienterne klagede over, at de var så trætte - det skyldes ifølge ny undersøgelse, at de ofte lider af søvnapnø.

Foto: Colourbox

 

Redigeret af: Dorthe Boss Kyhn

 

Diabetespatienter lider af søvnmangel

04. maj 2012 06.00 Sundhed

Flere end en tredjedel af patienter med type 2-diabetes lider samtidig af såkaldt obstruktiv søvnapnø. Det er den overraskende konklusion på en undersøgelse fra Steno Diabetes Center i Gentofte. Kombinationen af diabetes og søvnapnø er en alvorlig trussel mod disse patienters helbred, skriver Dagens Medicin.

Og sammenholdes forekomsten af type 2-diabetes med, hvor mange der samtidig lider af søvnapnø, kommer resultaterne som en ubehagelig overraskelse for forskerne fra Steno Diabetes Center, fortæller Lise Tarnow, professor, dr. med. og leder af centrets kliniske forskningsenhed.

Overføres resultaterne fra undersøgelsen til hele landet, svarer det til, at ca. 85.000 patienter med type 2-diabetes også lider af søvnapnø. Type 2-diabetes og søvnapnø mangedobler hver især risikoen for hjertekar-sygdom, og tilsammen udgør de to sygdomme en markant
øget risiko for hjertedød.

-Som diabetesforskere har vi rent ud sagt sovet i timen. I alle år har vi hørt patienterne fortælle os, at de er trætte og uoplagte, men vi har tænkt, at det hang sammen med deres dårligt regulerede blodsukker. Det er ikke tidligere faldet os ind, at trætheden måske også kunne
skyldes den elendige søvnkvalitet, som søvnapnøpatienter har. Ideen til at undersøge patienter med type 2-diabetes for søvnapnø kom fra en af vores sygeplejersker, og omtrent samtidig blev vi kontaktet af et medikoteknisk firma, som havde et relativt enkelt apparat, der kunne
bruges til diagnosticering af søvnapnø, fortæller Lise Tarnow tilavisen.

Risiko ved apnø
Forskningsenheden bad 180 nyhenviste patienter med type 2-diabetes om at udfylde et spørgeskema om søvn. Alle patienter med mistænkt søvnapnø fik et apparat med hjem, som kan måle vejtrækningspauser under søvn.

De patienter, der havde symptomer på søvnapnø, blev herefter henvist videre. Ud af den samlede undersøgte gruppe på 180 patienter havde 34 pct. obstruktiv søvnapnø.

Flere undersøgelser har peget på en markant forhøjet hjerte-kar-risiko ved søvnapnø. Risikoen for alvorlig hjertekrampe eller blodprop i hjertet er op til fem gange højere end for personer, der ikke lider af søvnapnø. Søvnapnø er på linje med diabetes, forhøjet blodtryk og rygning en selvstændig risikofaktor for at få en blodprop i hjertet.

Flere undersøgelser
Hun er ikke i tvivl om, at undersøgelsens resultater gør det bydende nødvendigt at undersøge patienterne nøjere - og eventuelt også ligefrem anbefale en egentlig screening for søvnapnø blandt alle med diagnosticeret type 2-diabetes.

-Vi kan ikke tillade os at lade være med at undersøge disse patienter, fordi der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål, vi gerne vil undersøge, før vi går til politikerne med ønsket om en screening,  siger Lise Tarnow blandt andet til Dagens Medicin.

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Hvad er diabetes?

Der findes to hovedtyper diabetes, også kaldet sukkersyge:

  • Type 1-diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type ses dog både hos børn og voksne.
  • Type 2-diabetes eller aldersdiabetes. Denne type er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet.
  • Derudover kan man også få sukkersyge i forbindelse med graviditet eller i forbindelse med en anden sygdom.

Læs mere hos Netdoktor.dk

 
 
 
The remote server returned an error: (404) Not Found.
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Diabetes

© Copyright DR 2016. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.