preload loader
Se video Læs mere

© Colourbox

 

Redigeret af: Mille Fridal Illemann

 

Send eller anbefal link

Flere danske børn får sukkersyge

24. maj 2011 10.28 Sundhed

Hver dag får mindst et barn i Danmark konstateret sukkersyge, eller type 1 diabetes som sygdommen mere korrekt hedder. Siden 1997 er antallet af danske børn med type 1 diabetes steget med 61 %.  Årsagen til sygdommen kendes ikke og den markante stigning kan heller ikke forklares, skriver Diabetesforeningen i dag.

Tallene stammer fra Det Nationale Diabetesregister. Forskere vurderer at antallet af europæiske børn der får type 1 diabetes, herunder også danske børn, vil stige med 70% frem til 2020.

- Der findes ingen forskning eller undersøgelser, som kan forklare, hvorfor man får type 1-diabetes eller hvorfor tallet stiger så dramatisk. Vi ved, hvad der sker i kroppen, men ikke hvorfor det sker. Vi ved også, at sygdommen stort set ikke er arvelig, under 5 pct., og at den intet har med livsstil at gøre. De bedste bud er, at det er noget i vores omgivelser som f.eks. forurening, virus eller infektioner, der kan udløse type 1-diabetes, fortæller Malene Bagger, forskningschef i Diabetesforeningen.

Det påvirker hele familien
Når et barn rammes af type 1 diabetes påvirker det hele familien, fordi barnet og forældrene konstant skal kende behovet for insulin, som svinger alt efter hvad og hvor meget barnet spiser og hvor fysisk aktivt barnet er.

- Når et barn bliver ramt af en kronisk sygdom, lægger det et enormt pres på familien. Diabetes er en særlig stor udfordring, fordi det er en sygdom, hvor man som barn og familie selv har ansvaret for den daglige og livsnødvendige behandling. Det betyder, at forældrene, eller barnet selv, 24 timer i døgnet skal forholde sig til samspillet mellem mad, fysisk aktivitet og den rette mængde insulin. Samtidig lurer angsten for fremtiden og følgesygdomme, som kan være invaliderende skader på nyrer, øjne og hjerte, siger Henrik Nedergaard Adm. direktør i Diabetesforeningen

Mistanke type 1 diabetes

Du skal være opmærksom på følgende symptomer:

  • Udtalt tørst
  • Hyppig vandladning
  • Kløe
  • Infektion i hud og slimhinder
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Opkast
  • Mavesmerter
  • Bevidstløshed
  • Træthed
  • Forringelse af den almene helbredstilstand

Kilde: Diabetesforeningen.dk

Sygdommen er kronisk og kan ikke kureres, men med den rette behandling kan man sagtens leve et normalt liv med type 1 diabetes. Det er dog tvingende nødvendigt, at man kommer i gang med insulin-behandlingen, så snart sygdommen opdages. Sygdommen rammer mest børn og unge og kræver, at man hver dag får insulin tilført via en sprøjte.

Søndag den 29. maj samler Diabetesforeningen ind til fordel for de mange børn og unge med diabetes.

 
ligenupaasundhed

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Mobbe-ofre ældes hurtigere

Børn, der bliver mobbet, er så stressede, at deres krop skaber en betændelsestilstand, som gør, at de ældes hurtigere.

 

Mobbe-ofre ældes hurtigere

Børn, der bliver mobbet, er så stressede, at deres krop skaber en betændelsestilstand, som gør, at de ældes hurtigere.

 

Hvad er diabetes?

Der findes to hovedtyper diabetes, også kaldet sukkersyge:

  • Type 1-diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type ses dog både hos børn og voksne.
  • Type 2-diabetes eller aldersdiabetes. Denne type er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet.
  • Derudover kan man også få sukkersyge i forbindelse med graviditet eller i forbindelse med en anden sygdom.

Læs mere hos Netdoktor.dk

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Diabetes > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.