Slidgigt

At få diagnosen slidgigt kan være ubehageligt – og for nogle næsten værre end de smerter og det ubehag, der har siddet og murret i leddet i en længere periode. For slidgigt er en kronisk lidelse, der gradvist og ganske langsomt ødelægger det angrebne led, hvor ingen kan stille en hurtig bedring eller fuld helbredelse i udsigt. Derfor frygter du måske allerede nu, hvordan sygdommen kan påvirke din hverdag.

Men fortvivl ikke fra begyndelsen. Det første råd, du vil høre som slidgigtpatient, er: "Lev som hidtil. Vær aktiv – men skån din krop og det angrebne led bedst muligt". Du har nemlig gode chancer for at fortsætte med at leve en aktiv tilværelse med slidgigt.

I de første stadier vil sygdommen ikke forandre dit liv synderligt. Det er de år, som du skal bruge på at forebygge de forandringer, som slidgigten med tiden kan medføre for dit liv og din krop.

Og lad os med det samme bore en pæl igennem myten om, at "man bare skal lære at leve med smerterne og holde sig i ro". Det er en forskningsmæssig kendsgerning, at man kan og skal gøre noget ved slidgigt – jo tidligere indsats, des bedre resultat. Bl.a. kan et aktivt liv med omtanke for det syge led hjælpe på både smerter og livskvalitet.

Symptomerne på slidgigt er:

• Smerter
• Ømhed
• Stive led
• Knasen og skurren i leddet
• Hævede og ømme led, hvis der indtræder inflammation (betændelse) i leddet

Ofte vil du opleve de første symptomer i dagligdagen, f.eks et knæ, der “knaser” på vej op af trappen, at det kniber med at strække og bøje fingrene og holde på ting, eller at leddene bliver stive, når du har siddet eller stået i den samme stilling i længere tid.

Her er der hyppigt slidgigt:

• Tommelfinger
• Storetå
• Nakke
• Lænd
• Hofte
• Knæ

Her er der sjældent slidgigt:

• Skulder
• Albue
• Håndled
• Ankler
• Fodled
• Ribbenene
• Kæbeleddet.
  

Læs mere om symptomer, årsager, behandling og forebyggelse hos Gigtforeningen.