preload loader
Se video Læs mere
blodtryk

Foto: Colourbox

 

Lagt på af: Dorthe Boss Kyhn

 

Send eller anbefal link

Læs også

 

Tjek blodtrykket før det bliver for højt

20. okt. 2011 06.00 Sundhed

De fleste danskere er opmærksomme på, at for højt blodtryk er et problem. Men også blodtryk, der ligger i den høje ende af, hvad der er normalt, kan betyde, at man har større risiko for hjertekar-sygdomme, advarer Hjerteforeningen.

Der er specielt risiko for slagtilfælde, der også kaldes apopleksi, blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Det viser et studie fra University of California San Diego, offentliggjort i tidsskriftet Neurology og som Hjerteforeningen refererer.

Der har de senere år været fokus på begrebet "præhypertension" som er betegnelse for blodtryk, der er højt men dog inden for normal-spektret. Dvs. blodtryk mellem systolisk 130 - 139 mmHg og diastolisk 85-89 mmHg. Det systoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen, og blodet pumpes ud i kroppen. På dette tidspunkt er trykket i pulsårerne højest. Det diastoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet slapper af, udvider sig og trækker blod ind i hjertekamrene.
Er du er rask uden øget risiko for hjertekarsygdom, skal dit blodtryk være systolisk/diastolisk 140/90 eller derunder. Har du iskæmisk hjertesygdom, diabetes, nyresygdom, apopleksi eller hjertesvigt, skal dit blodtryk være 130/80 eller derunder, lyder Hjerteforeningens anbefaling.

Vær opmærksom i tide
En stor analyse, der netop er offentliggjort, viser, at folk med højt, men dog normalt, blodtryk har cirka 75 procent højere risiko for at få et slagtilfælde over en længere årrække.
Professor Hans Ibsen er formand for Dansk Hypertensionsselskab (hypertension er det lægelige udtryk for forhøjet blodtryk), og han bekræfter konklusionerne i det amerikanske studie og henviser til en tilsvarende dansk undersøgelse fra 2007 fra Center for Forebyggelse og Sundhed.

- Dengang kunne vi vise, at blandt personer med højt normalt blodtryk ville godt halvdelen over en 10-årig periode udvikle regelret blodtryksforhøjelse. Videre viste studiet, at disse personer over en række år havde cirka dobbelt så stor risiko for at få alvorlige hjerte-kredsløbskomplikationer så som blodprop i hjertet eller i hjernen.

Resultaterne skal dog ikke give anledning til panik, understreger Hans Ibsen.
- Der går som udgangspunkt mange år fra man får konstateret blodtryk, der ligger i den høje ende af normalområdet, til man er der, hvor risikoen for slagtilfælde fordobles, siger Hans Ibsen og tilføjer, at det gælder om at lægge sin livsstil om i tide.

 
ligenupaasundhed

Hjemmehjælpen risikerer psykisk sygdom

Hjemmehjælpere har større risiko for at blive psykisk syg,.

 

Mobbe-ofre ældes hurtigere

Børn, der bliver mobbet, er så stressede, at deres krop skaber en betændelsestilstand, som gør, at de ældes hurtigere.

 

Mobbe-ofre ældes hurtigere

Børn, der bliver mobbet, er så stressede, at deres krop skaber en betændelsestilstand, som gør, at de ældes hurtigere.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Hjertet > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.