Stort fremskridt i behandling af hjernekræft

Meget lovende resultater for en gruppe patienter, der hidtil ikke var meget håb for. Forskere på Rigshospitalet er med fremme i udviklingen af nye behandlinger.

Kræft i hjernen er en barsk diagnose at få. Og når sygdommen oven i købet er blusset op igen efter den første behandling, er den hårde sandhed oftest, at der ikke er flere behandlingsmuligheder, og at patienten kun har kort tid tilbage.

Men nu giver en ny behandling for første gang håb for netop disse patienter.

- Jeg vil ikke sige, at det er de vises sten, men det er klart det bedste, vi har haft, siger overlæge Hans Skovgaard Poulsen fra Rigshospitalet, som, sammen med overlæge Ulrik Lassen, leder forskningen bag projektet.

Medicin blokerer for svulstens vækst
Resultaterne gælder behandlingen af en af de hyppigste typer af ondartede hjernesvulster, det såkaldte glioblastom. Glioblastomer er blandt andet kendetegnede ved at være meget blodrige - det skyldes, at de, mens de vokser, danner talrige nye blodkar.

Uden blodkarrene kan svulsten ikke få næring nok til at vokse videre. Netop dét udnytter den nye behandling. Stoffet Avastin, som i forvejen bruges i behandling af forskellige kræfttyper, for eksempel tarm-, bryst- og lungekræft, virker lige præcis ved at hæmme dannelsen af nye blodkar. På den måde forsøger den nye behandling, som består af Avastin, sammen med en anden slags kræftmedicin, at blokere for svulstens vækst.

- Behandlingen virker på omtrent en tredjedel af patienterne - men den gruppe har til gengæld enorm gavn af den, siger Hans Skovgaard Poulsen til dr.dk/sundhed.

Enkelte rejste sig og gik på arbejde
Virkningen måles både ved at se på om svulsten mindskes, og på, hvordan patienten har det, det vil sige om symptomerne bliver færre, og om behovet for anden medicin falder.

Alle patienter med virkning af behandlingen oplever samtidig en bedring af de fleste af deres symptomer, og omtrent halvdelen af patienterne har ikke tegn på fornyet fremgang af sygdommen et halvt år efter behandlingen.

- Vi har endda set nogle, hvor kræften helt forsvandt, så de kunne rejse sig og gå på arbejde - det er kun enkelte, men det er aldrig set før, siger Hans Skovgaard Poulsen.

Den gennemsnitlige levetid for de, der har gavn af behandlingen, er nu på over et år - og stigende, for forskerne følger fortsat patienterne. Men sammenlignet med de få uger, de ville have haft udsigt til uden behandling, er forskellen allerede markant.

Prisen kan være for høj
Det varer 2-4 måneder før man ved, om behandlingen virker, og desværre har behandling med Avastin for nogle patienter så svære bivirkninger, at prisen bliver for høj. Forhøjet blodtryk, diarré, kvalme og opkastninger er eksempler, men også huller i tarmvæggen, samt blødninger og blodpropper er set i forbindelse med behandlingen.

Så det gælder om nøje at afveje risiko og chancen for bedring mod hinanden.

- Vi vil prøve at finde den tredjedel, der har gavn af behandlingen, så tidligt som muligt. Så vi ved, hvem der skal have - og kan skåne de andre for risikoen for bivirkninger, forklarer Hans Skovgaard Poulsen.

Forskerhold mange steder i verden videreudvikler de eksisterende behandlinger og forsøger at finde nye. Også på Rigshospitalet bliver der forsket videre.

- En vigtig del af kræftforskningen fremover vil være, at bestemme de enkelte kræfttyper så nøje som muligt. Når vi ved, hvad det er for nogle celler en kræftsvulst består af, hvordan de udvikler sig, vokser og ændrer sig, hvad de har brug for - så har vi mulighed for at kunne ramme dem, siger Hans Skovgaard Poulsen.