preload loader
Se video Læs mere
Person på mountainbike på Lanzarote

Sport giver en hel anden mulighed for at finde sine indre ressourcer end snak og tanker gør.

© Club La Santa

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Om turen

  • Turen foregår fra den 30. april til den 7. maj. Det koster mellem 4.795 kroner og 7.895 kroner at deltage alt efter, hvor mange man bor sammen i en lejlighed.
  • For at tilmelde sig turen eller blot læse mere om projektet kan man gå ind på Club La Santas hjemmeside på www.clublasanta.dk og kigge under eventkalenderen for 2010. Ved spørgsmål kan man desuden kontakte koordinator Hanne Larsen på telefon 22 400 438.
 

Livet efter kræft kan starte på Lanzarote

28. jan. 2010 06.00 Sundhed

Dén dag en kræftpatient erklæres sygdomsfri og afslutter sin behandling, er samtidig den første dag i vedkommendes nye liv. Der ER nemlig et liv efter kræften for mange, men det er på ingen måde det samme liv, som vedkommende havde før. Intet bliver nogensinde helt det samme igen. Og det kan man markere på mange måder - nu blandt andet i form af en aktiv rejse til lidt varmere himmelstrøg.

En gruppe forskere på Rigshospitalet har taget initiativ til en aktiv ferie-uge for tidligere kræftpatienter til Club La Santa på Lanzarote her i foråret.

- Det at træne og dyrke idræt kan sætte et helt andet hold og struktur på livet, end det at tale om sygdommen kan, forklarer psykolog og seniorforsker på Rigshospitalet, Julie Midtgaard.

Hun forsker bl.a. inden for området fysisk aktivitet og cancer, og hun er en af initiativtagerne til projektet.

- Dén der følelse af selv at handle og få det bedre, er noget helt specielt, man oplever, når man arbejder med fysikken. Den kan man ikke tænke eller tale sig til, uddyber hun.

Mod nye ressourcer
Ideen med turen er - gennem motionsaktiviteter - at støtte deltagernes kamp for at få både deres fysiske og mentale ressourcer tilbage. Projektet hedder af samme grund: Mod nye ressourcer.

Når man har fået en kræftdiagnose og kommer i behandling, så kører det hele nogenlunde efter en plan, som lægerne har lagt.

- Men efter at behandlingen er afsluttet, så skal man til at genopfinde sig selv fuldstændig. De færreste oplever, at de bare kan vende tilbage til det liv, de havde, før diagnosen blev stillet. Flere års forskning i fysisk aktivitet og kræft har afsløret, at mange ønsker at sætte nye mål og få et nyt fokus i livet. Med den rette opbakning kan mange finde ressourcer, som de slet ikke vidste, at de havde, forklarer Julie Midtgaard.

Slår en streg i sandet
Familien kan sagtens komme med på turen, men hovedparten af de planlagte foredrag og  træningsaktiviteter er forbeholdt den person, som har haft kræft.

Det kan være værdifuldt for alle parter at komme lidt væk fra det hele og få et nyt perspektiv på tingene.

- Pointen er faktisk, at vi netop ikke skal tale en hel masse om sygdom på turen.  Det behøver man nemlig ikke, når man er sammen med ligesindede. Det skal faktisk gerne handle om en hel masse andet end sygdom. Turen skulle gerne sætte et punktum for et sygdomsforløb og markere starten på et nyt liv.

Det er et krav, at de personer, der deltager i turen, er erklæret sygdomsfri. De skal have afsluttet den primære behandling af den sygdom, de er diagnosticeret med, og lægerne skal have dokumenteret, at de er sygdomsfri, når de tager af sted.

De seks arrangører deltager i turen på frivillig basis, det vil sige, at de bruger deres egen ferie på det, men Club La Santa betaler opholdet for dem. Der er plads til 60 tidligere kræftpatienter på turen, heraf stiller Club La Santa fire fripladser til rådighed, til de der ikke måtte have råd til turen. Dem kan deltagerne søge om.

 

Arrangørerne

Det professionelle team på  turen er:

  • Psykolog og forsker Julie Midtgaard. Har skrevet ph.d-afhandling om den psykologiske og sociale betydning af fysisk aktivitet til kræftpatienter i kemoterapi.
  • Fysioterapeut Morten Quist. Han har arbejdet med motion og kræft siden 2001 og forsker i bl.a. fysisk aktivitet til patienter med lungekræft.
  • Sygeplejerske Christina Andersen. Hun har arbejdet med kræftpatienter siden 1985 og gennemfører aktuelt et ph.d. studie af symptomer og bivirkninger i relation til fysisk aktivitet.
  • Tidligere kræftpatient Tim Barrett. Ansat i foreningen Proof of Life, der har til formål at støtte unge og voksne kræftramte og kræftoverlevere, blandt andet via fysisk træning.
  • Hanne Bousager Larsen, eventkoordinator for bl.a. Club La Santa.
  • Christian Madsen, psykolog og løbetræner.
 

ligenupaasundhed

Mindre ADHD-medicin til de små

Nye undersøgelser viser, at forældretræning og støtte bør være førstevalg i behandlingen af førskolebørn med ADHD.

 

Mindre ADHD-medicin til de små

Nye undersøgelser viser, at forældretræning og støtte bør være førstevalg i behandlingen af førskolebørn med ADHD.

 

Børns trivsel skal på skemaet

Forsker vil have mental sundhed på skoleskemaet. Børn og unge har nemlig lyst til at lære, når de trives og har et godt selvværd.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Kraeft > Artikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.