Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
kræft

© Colourbox

 

Lagt på af: Dorthe Boss Kyhn

 

Danmark i bund med kræftbehandling

22. dec. 2010 13.00 Sundhed

På trods af landsdækkende planer, som skulle gøre os bedre til at behandle forskellige kræftformer, er Danmark stadig ét af de velstående lande, hvor der er størst risiko for at dø af en kræftsygdom.
Det viser en international undersøgelse af dødsrater i Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Canada og Australien, som Videnskab.dk i dag refererer.

Undersøgelsen fokuserer på overlevelsen af kræft i tarm, bryst, lunger og æggestokke, der er skyld i halvdelen af alle kræftdødsfald. I alle kategorier ligger Danmark i bund sammen med Storbritannien (England, Wales og Nordirland) i perioden 1995-2007.

Danmark halser efter 
De mere end 80 forskere bag det grundige arbejde pointerer, at der ganske vist er flere, som overlever deres kræftsygdomme i 2007 end i 1995, og at de dårligste lande er kommet tættere på de bedste, f.eks. i behandlingen af brystkræft.

 - Men årsagen kan være, at andre lande har ramt - eller næsten ramt - maksimumloftet for, hvor mange der kan overleve, mens Storbritannien og Danmark forsøger at komme på omgangshøjde, skriver forskerne i den videnskabelige artikel, som bliver offentliggjort i næste udgave af ét af verdens mest ansete sundhedstidsskrifter, The Lancet.

Vi er dårlige til at opdage og behandle
Ser man på korttidsoverlevelse frem til 2006, ser det ud til, at der er nogle fordele i Danmark, mest for kirurgisk behandlede kræftformer. Men generelle betragtninger af kræftplaner i Danmark og Norge indikerer, at de stadig mangler at vise en udtalt effekt på chancen for at overleve. 

Forskerne mener, at årsagen til dårligere behandling i Danmark og Storbritannien er, at vi er for lang tid om at opdage - diagnosticere - kræftsygdomme, og at vi behandler anderledes end i lande, vi ellers gerne vil sammenligne os med.

 - Data-kvaliteten og ændringer i klassifikationer er ikke sandsynlige forklaringer på forskellene. Mønstrene stemmer overens med sene diagnoser og forskelle i behandlingen, især når man kigger på Danmark og Storbritannien og på patienter på 65 og derover, skriver forskerne.

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.
 
 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Kraeft > Artikler

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.