Danskere finder nye brystkræft-gener

Man har længe vidst, at generne spiller en vigtig rolle i udviklingen af brystkræft, men har hidtil kun fundet enkelte genvarianter, der kan fremprovokere sygdommen.
Nu er det lykkedes et omfattende internationalt konsortium af forskergrupper at dokumentere, at yderligere tre genvarianter har en finger med i spillet i udviklingen af brystkræft, skriver Videnskab.dk.
 
Forskerne har vist, at disse genvarianter spiller en rolle ved ud fra blodprøver at sammenligne genpuljen hos 70.000 brystkræftramte kvinder med genpuljen hos 70.000 raske.
 
Ved at udføre statistiske analyser på kvindernes DNA fandt forskerne, at de tre genvarianter tilsammen kunne redegøre for 0,7 procent af alle brystkræfttilfælde. Hver af de tre genvarianter så altså ud til at kunne øge kvindernes risiko for at få kræft.
 
Resultaterne er publiceret det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
 
En af forskergrupperne bag studiet er dansk og hører hjemme på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital.
 
-De nyopdagede genvarianter ligger i en mere dunkel del af vores genetiske arveanlæg, hvis betydning man endnu ikke kender så meget til. Denne del af genomet troede vi egentlig ikke blev brugt, men den har tilsyneladende en funktion i forhold til udviklingen af brystkræft, siger afdelingslæge Stig E. Bojesen, der har ledet den danske del af projektet på Herlev Hospital.
 
Forskerne har i første omgang analyseret kvindernes DNA ud fra en blodprøve for at finde ud af, om de har denne genvariant eller ej. Hvis der var tilstrækkeligt mange flere brystkræftramte kvinder, der havde varianten, end kvinder der ikke havde, måtte det hænge sammen med sygdomstilstanden.
 
-Det er lykkedes os at identificere tre nye områder i genomet, der er involveret i risiko for brystkræft - ud over de allerede kendte 21. Med denne opdagelse er der nu redegjort for ca. 28 procent af den arvelige sårbarhed for brystkræft, siger han.
 
Foreløbig er der tale om grundforskning, men resultaterne vil uden tvivl komme kvinderne til gavn i fremtiden.
 
-På lang sigt er ideen selvfølgelig bl.a. at bruge gener sammen med alder, BMI og øvrig livsstil til at rådgive kvinder i forhold til, hvad de selv kan gøre, bl.a. om deres anvendelse af kvindelige kønshormoner og hvornår de skal bør gå til mammografi, siger Stig Bojesen.